Henter indhold
Følg med i byrådsmødet 2. marts 2021
Hvis du vil følge med i byrådsmødet den 2. marts 2021, kan du se det på Kommune-TV via linket herunder. Mødet afholdes ikke i byrådssalen, men foregår elektronisk.

Kommunal enhed for smitteopsporing etableret
Skive Kommune indgår i dag en aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed om at etablere en kommunal enhed for smitteopsporing. Kommunen melder sig dermed ind i gruppen af kommuner, der påtager sig et særligt ansvar for at sikre, at smittede borgere kontaktes inden for 24 timer efter en positiv coronatest.

Dørene er fortsat lukket til Borgerservice & Ydelse - det betyder det for din kontakt til kommunen
Delvis nedlukning er forlænget til og med 5. april. Kommunens mange opgaver bliver fortsat løst. Men dørene til rådhuset er lukkede, og det bliver kun muligt i meget begrænset omfang at møde fysisk i Borgerservice & Ydelse – og kun efter aftale.

Vaccinationscenter åbner i KCL i næste uge
Nu er der åbent for booking af tider til vaccination i KulturCenter Limfjord, hvor Region Midtjylland har etableret et permanent vaccinationscenter. Der er allerede stor efterspørgsel efter tiderne, og der ikke vil være nok til alle interesserede i første omgang. Men der er flere på vej, og alle skal nok få en tid til at blive vaccineret, lyder det fra sundhedschefen.

Det betyder den delvise genåbning for Skive Kommune
Regeringen har i dag, onsdag, indgået en aftale med SF, De Radikale og Enhedslisten om en delvis genåbning af landet. Her kan du se, hvad det betyder for Skive Kommune.

Aftale om cykelsti i Harre er på plads
En cykelsti mellem Harre og Nautrup Bakke er blandt 20 udvalgte cykelprojekter, som skal anlægges på de danske statsveje. Det er i dag blevet meldt ud i en pressemeddelelse fra Transportministeriet.

Stor interesse blandt internationale borgere i MidtVest for kurser om dansk kultur
I Midt- og Vestjylland er kommunerne gået sammen i en fælles indsats, HEADSTART, for at hjælpe internationale tilflyttere med at falde godt til i området. Det har i første omgang resulteret i en række webinarer om dansk kultur og samfund, som har fået en rigtig god modtagelse blandt deltagerne.

Bo har god kontrol over indeklimaet
Brårup Skole har fået forbedret ventilationen for et millionbeløb, og servicelederen kan fra sin computer overvåge, at indeklimaet er, som det skal være

Skal du ud i det blå i vinterferien?
Gå ind på skive.dk/natur og få ideer til, hvor du kan tage hen.

Nye, store kulturprojekter i Skive Kommune
Kulturministeren har indgået 12 nye kulturaftaler med 73 kommuner for de næste fire år – og Skive Kommune er med som en del af Kulturaftalen for Midt- og Vestjylland.

Højslev Kirkeby Vandværk a.m.b.a. – godkendelse af forslag til nyt regulativ

Vaccination af +85 årige er påbegyndt i Skive Sundhedshus
Dele af Skive Sundhedshus er igen omdannet til et midlertidigt vaccinationscenter, hvor borgere, der er over 85 år, bliver vaccineret mod COVID-19 og efterfølgende observeret af sundhedspersonale. Det sker fredag d. 12/2 samt mandag d. 15/2 og tirsdag d. 16/2.

Isen på Skiveegnen må gerne betrædes – nogle steder
På syv udvalgte søer i Skive Kommune er det tilladt at færdes på isen, men det foregår på eget ansvar

Ny kulturpolitisk handlingsplan vedtaget
COVID-19 har slået mange kulturelle arrangementer til jorden, men bag kulisserne er der stadig arbejdslyst og folk, som knokler for at udvikle Skiveegnens kulturliv. Det afspejler sig blandt andet i den kulturpolitiske handlingsplan, Kultur- og Fritidsudvalget netop har vedtaget.

Kommunens bidrag gik for femtehøjeste bud i Danmark på Auktion
Skive Kommunes bidrag til årets udgave af Danmark på Auktion, der er en del af Danmarks Indsamlingen, gik for det femtehøjeste bud blandt alle landets kommuner. Et gourmet-døgn på Skiveegnen for to var sat på højkant, og det gik for 18.789,50 kroner.

Besøgspåbud ophævet på alle plejehjem i Skive Kommune
Styrelsen for Patientsikkerhed ophævede i går samtlige besøgspåbud på plejecentrene i Skive Kommune. Efter en vurdering af kommunens smittetal er der ikke længere grundlag for at opretholde restriktionerne. Pårørende kan derfor igen komme på besøg efter de gældende retningslinjer.

Skøjtebanen lukker for denne gang
Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet at lukke skøjtebanen i Skive helt ned fra dags dato. Risikoen for spredning af COVID-19 blev det endelige nådestød.

Borgere over 85 år kan også blive vaccineret i Sundhedshuset
Ældre borgere over 85 år står for tur i vaccinationskøen. De vil også kunne blive vaccineret i Skive Sundhedshus. Det ligger fast, efter at aftalen i dag er indgået mellem Region Midtjylland og Skive Kommune. Der af mandag åbnet for booking af tider til vaccination på henholdsvis på fredag i denne uge, samt mandag og tirsdag i næste uge.

Midlertidigt besøgsforbud på Lem Plejecenter er nu ophævet
Styrelsen for Patientsikkerhed har med øjeblikkelig virkning ophævet påbuddet, da der ikke længere er beboere eller medarbejdere, der er syge med covid-19 på Lem Plejecenter

Mobilt testteam på vej ud på skolerne
Efter at Region Midtjylland i weekenden opsagde sin aftale med SOS International om løsningen af kviktest-opgaven, er Skive Kommune i gang med at køre sit eget testteam i stilling på skolerne. Tre medarbejdere vil være klar til at rykke ud mandag i uge otte – efter vinterferien.

Søg op til 150.000 kr. til projekter der fremmer beskæftigelse
Har du et projekt eller en idé, der kan gøre en forskel på beskæftigelsesområdet? Så har du mulighed for at søge op til til 150.000 kr. fra Det Lokale Samarbejdsudvalg.

Se at blive testet, hvis ...
På mandag åbner skolerne igen for de yngste årgange. Eleverne fra 0.-4. klasse skal igen møde ind. Derfor opfordrer Region Midtjylland forældre, pædagoger, skolelærere, skoleledere og andre ansatte i skolerne til at blive testet inden da. Region Midtjylland er klar til at teste over 30.000 fredag og lørdag i denne uge.

Digitalt borgermøde om nyt boligområde ved Skovvej i Nr. Søby
Mødet vil finde sted online på Facebook tirsdag den 23. februar 2021 kl. 17-18.30

Generalforsamlinger i kontaktrådene på ældreområdet udsættes foreløbigt
Grundet COVID-19 udsættes generalforsamlingerne i Kontaktrådene på ældreområdet foreløbigt til april/maj måned.

Bred enighed om ny kommunaldirektør
Ansættelsesudvalget er enigt. Økonomiudvalget er enigt. Byrådet er enigt. Dermed er der enighed hele vejen rundt, om at Skive Kommunes nye kommunaldirektør bliver Thomas Lindberg.

Udbringning af gødning, ensilagesaft og restvand
Vær opmærksom på vejrforholdene, når du kører gylle ud, og når du udsprinkler ensilagesaft og overfladevand.

Re-vaccination af borgere i målgruppe to er påbegyndt i Skive Sundhedshus
Anden vaccination af målgruppe to, borgere + 65 år der modtager personlig og praktisk hjælp, er netop påbegyndt i Skive Sundhedshus.

COVID-19: - Det er jo også en måde at vise samfundssind på
Hverdagshelte finder vi alle vegne – også på Skiveegnen midt i en verdensomspændende pandemi. For da COVID-19-testbilen kom til Skive med kort varsel, rykkede lokale kræfter sammen og fik organiseringen til at lykkes i rekordfart.

Beboerne på plejecentrene i Skive Kommune er vaccineret anden gang
Lørdag var en festdag på plejecentrene i Skive Kommune. Den anden vaccine mod COVID-19 blev leveret på de lokale plejecentre, og de praktiserende læger var endnu engang klar til at vaccinere både beboere og medarbejdere.

Delvis nedlukning forlænget til d. 28. februar
De skærpede corona-restriktioner er blevet forlænget til og med 28. februar. Kommunens mange opgaver vil fortsat blive løst. Men dørene til rådhuset er lukkede, og det bliver kun muligt i meget begrænset omfang at møde fysisk i Borgerservice & Ydelse – og kun efter aftale.

Aftale om vaccination i Sundhedshuset på plads
I går indgik Skive Kommune og Region Midtjylland den endelige aftale om, at borgere fra målgruppe to – 65+, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet – får tilbudt deres anden vaccination i Skive Sundhedshus. Borgmesteren glæder sig over aftalen.

Beboere på Skive Kommunes plejecentre får anden vaccine på lørdag
Den anden af i alt to vacciner vil blive tilbudt og givet til alle beboere på de enkelte plejecentre, som giver samtykke hertil, på lørdag d. 30. januar.

Mad på bord rimer på fjord i Skive Kommunes bidrag til ’Danmark på Auktion’
Byd på et eksklusivt døgn for to med masser af lokale limfjordslækkerier, unikke smagsoplevelser på Fur Bryghus og Brænderi Limfjorden og rund det hele af med en overnatning på stemningsfulde Hotel Strandtangen med udsigt over den lokale havn og Skive Fjord. Det er Skive Kommunes bidrag til årets udgave af Danmark på Auktion.

Testbilen kommer til Jebjerg

Der er skruet op for testindsatsen
En øget kapacitet i testcentret i Brårupgade. En ekstra testbil i weekenden. En testbil til Jebjerg fra onsdag til fredag. Godt 1000 af kommunens medarbejdere bliver nu testet hver uge. Kort sagt: Skive Kommune har i samarbejde med Region Midtjylland iværksat en omfattende testindsats i løbet af meget kort tid. Og lige nu arbejdes der også på muligheden for kviktest til borgerne i Skive.

Flere tiltag mod corona-udbrud på Lem Plejecenter
Lem Plejecenter er fortsat ramt at smitte med corona-virus, og derfor opretholder Skive Kommune fortsat forskellige tiltag med henblik på at inddæmme smitten.

Elkær - det nye vådområde i Nordsalling – nu med vand på
I fredags var vi ude med dronen for at se, hvordan vådområdet Elkær ved Selde udvikler sig.

Mange giver en hånd med i vaccinationsindsatsen
Det er ikke bare sundhedspersonalet, der har travlt, når der skal vaccineres mange borgere på én gang i vaccinationscentret. Andre medarbejdere fra Skive Kommune har også opgaver for at støtte borgerne før, under og efter selve vaccinationen. Og de pårørende har ydet en ’kæmpe indsats’.
Følg med i byrådsmødet 26. januar 2021
Hvis du vil følge med i byrådsmødet den 26. januar 2021, kan du se det på Kommune-TV via linket herunder. Mødet afholdes ikke i byrådssalen, men foregår elektronisk.

Øget test af plejepersonalet
Det øgede nationale fokus på smitteopsporing betyder, at Skive Kommune begynder at teste medarbejderne på ældreområdet to gange om ugen, imod nuværende én gang om ugen. Dette sker efter en generel anbefaling fra de nationale myndigheder.

Vaccinationer på vej til Skive Sundhedshus
Efter at Skive Kommunes borgmester sammen med tre andre borgmestre henvendte sig til Region Midtjylland, er aftalen med regionen nu på plads: Muligheden for at blive vaccineret i Skive Sundhedshus bliver snart til virkelighed. Og akutklinikken samme sted åbner igen på mandag. Det blev besluttet på et møde i henholdsvis hospitals- og forretningsudvalget i Region Midtjylland og et møde mellem borgmestrene og regionsrådsformand Anders Kühnau.

Kommunen forbereder smitteopsporende arbejde
Styrelsen for Patientsikkerhed spørger nu kommunerne om hjælp med det smitteopsporende arbejde, som styrelsen indtil nu alene har stået for. Det er frivilligt, om kommunerne vil deltage i arbejdet. Skive Kommune er i gang med at undersøge, hvordan opgaven gribes bedst muligt an.

Kommunal indsats for at sikre genåbning af akutklinikker
Borgmester Peder Christian Kirkegaard har taget initiativ til en fælles henvendelse fra borgmestrene i Skive, Grenaa, Silkeborg og Ringkøbing kommuner, som led i kampen for at sikre hurtig genåbning af akutklinikkerne i de fire kommuner. ’Vi vil gerne bidrage til at aflaste det hårdt pressede sundhedsvæsen, men mener ikke at løsningen er lukning af akutklinikken,’ siger han.

Kommunen vil fortsat være lukket delvist ned indtil den 7. februar
De skærpede corona-restriktioner er blevet forlænget til og med 7. februar. Kommunens mange opgaver vil fortsat blive løst. Men dørene til rådhuset er lukkede, og det bliver kun muligt i meget begrænset omfang at møde fysisk i Borgerservice & Ydelse – og kun efter aftale.

Fritids- og idrætspolitikken for 2020-2023 er udgivet
En ny politik for områderne idræt, spejderorganisationer, aftenskoler og øvrige foreninger blev vedtaget i Skive Byråd den 15. december 2020. Politikken sætter en retning for arbejdet med aktiviteter, faciliteter og foreninger i de kommende år. Arbejdet skal være med til at sikre alle borgere gode muligheder for at være aktive gennem idræts- og fritidsaktiviteter, samt gode udfoldelsesmuligheder for de uorganiserede aktiviteter.

Derfor foregår vaccinationerne i Viborg
Mange borgere har undret sig over, at det ikke er muligt at blive vaccineret i Skive, og at de i stedet skal transporteres til Viborg. Men det er de regionale og nationale myndigheder, der varetager planlægningen af vaccinationsindsatsen og dermed har bestemt placeringen af vaccinationscentrene. Lokalt undersøger politikerne, om der er mulighed for at åbne vaccinationscenter i Skive.

Klar til vaccination af næste målgruppe
I løbet af i går blev plejehjemsbeboere i Skive Kommune vaccineret. Næste skridt i vaccinationsindsatsen målretter sig borgerne over 65 år, der både modtager personlig pleje og praktisk hjælp. Det skal foregå i vaccinationscentret i Viborg. Skive Kommune tilbyder gratis transport for de borgere, der ikke har mulighed for selv at sørge for det.

Vaccinationsglæde på Marienlyst i dag
Stig Petersen bor på plejecentret Marienlyst og blandt de første borgere i kommunen, der her til morgen blev vaccineret. Det var han meget glad for. Nogle af medarbejderne fik også vaccinen, så der var stor glæde på centret. De længe ventede vaccinationer blev fejret med bobler og kransekage.

Hurtig handling sikrede endnu flere Skive-borgere vaccine i dag
I formiddag blev Skive Kommune kontaktet af Region Midts vaccinationscenter i Viborg. Centret havde vacciner i overskud, da Statens Serum Institut ikke har nået at indlæse Skive Kommunes borgere i vaccinationsregistret. Kommunen har indtil videre lavet aftaler med over 80 lokale borgere – og flere er på vej.

Skoleindskrivning til 0. klasse 2021
Dit barn starter i skole i august i det kalenderår, hvor det fylder seks år. Skoleindskrivningen i Skive Kommune er åben fra den 15. december til den 31. januar.

Hurtig handling sikrer vigtige vacciner til ældre fra i dag
Skive Kommune har ved at rykke hurtigt sikret, at vigtige vacciner ikke går til spilde og er nu klar til at vaccinere de første borgere fra i dag klokken 11.30. 40 ældre over 65 år, der samtidig modtager både personlig pleje og praktisk hjælp, vil inden middag få det længe ventede stik.

Ole er klar til at rydde vejene for sne
Ole Rudbeck og hans kolleger i vintertjenesten er ved at kridte skoene og gøre klar til at køre ud med saltspreder og sneplov, når der de kommende dage meldes om risiko for sne og glatte veje

Skiveegnens Kulturuge 2021 er i støbeskeen
Året 2020 gav en mavepuster til kulturen, og satte en midlertidig stopper for Skiveegnens Kulturuge, som skulle være et nyt initiativ i sommeren 2020. I stedet for en storstilet kulturuge blev det til en række mindre arrangementer fordelt over sommeren og efteråret. Drømmen om en kulturuge for Skiveegnen lever dog fortsat, og nu er planlægningen startet.

Første vaccination i Skive Kommune på fredag
Så er der sat dato på: De første borgere i Skive Kommune bliver vaccineret mod covid-19 på fredag. Det er beboere på plejehjemmene, der står først for. Lægerne, der skal stå for vaccinationerne, er orienteret her til morgen.

Kommunen vil fortsat være lukket delvist ned indtil den 17. januar
De skærpede corona-restriktioner, som blev indført op til jul, er blevet forlænget med to uger. Kommunens mange opgaver vil fortsat blive løst, men det vil ske på andre måder end i tiden før corona.

Julegaven til naturen i Skive Kommune
Endnu et vådområde tager form, og Nordsalling får nu en ny lille oase for fugle og padder.

Unge på erhvervsuddannelser er et stærkt kort for den lokale vækst
Skiveegnens vækst og udvikling var på dagsordenen, da Dansk Industri, DI, og Skive Kommune den 16. december holdt det årlige samarbejdsmøde. Parterne var enige om, at en af Skives helt store styrker er, at en meget høj andel af unge vælger en erhvervsuddannelse.

Borgmesteren opfordrer til at holde afstand og holde ud: Det er nu, det gælder
Julehandlen er i fuld gang, og vi skal være ekstra opmærksomme på at passe på hinanden. Skive Kommune hænger nu plakater op i gågaden i Skive by med budskabet om at huske at holde afstand og spritte af. Det er nu, det gælder, siger borgmester Peder Christian Kirkegaard

Indsatsplan for kæmpe-bjørneklo er endelig vedtaget
Med indsatsplanen i hånden har vi et vigtigt redskab til bekæmpelse af den invasive kæmpe-bjørneklo.
Praksisændring ved Lægerne Krogh & Schnoor
Rasmus Krogh stopper den 31. december 2020 hos Lægerne Krogh & Schnoor

Så er vaccinen på vej
Inden længe vil de første borgere i Danmark blive vaccineret mod corona. Sundhedsstyrelsen har netop løftet sløret for håndteringen af opgaven. De forreste i køen er beboerne på landets plejehjem. Rækkefølgen afgøres af smittetallet i den enkelte kommune – Skive ligger på den nederste del af listen i Region Midt.

Skive er nomineret til Årets Ungdomskommune 2021
Skive Kommune er blandt de 10 finalister, som er med i opløbet om at blive kåret til årets bedste kommune for unge. Dommerne lagde særlig vægt på kommunens arbejde med at yde målrettet hjælp til udsatte unge. Prisen uddeles hvert år af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.

Vagn reddede Skives første skøjtebane
Det var ved at gå vasken, men takket være Vagn Tanderups snarrådighed og vilje, fik Skive sin første skøjtebane til den lovede dato i 2004

Skøjtebane på pause
På grund af stigende smittetal i Skive Kommune samt de begrænsede muligheder for at efterleve strengere restriktioner, har Kultur- og Fritidsudvalget i dag besluttet at sætte skøjtebanen på pause fra onsdag den 16. december kl. 16.00 til søndag den 3. januar. Genåbningen af skøjtebanen afventer retningslinjerne fra myndighederne.

Konkurrence om årets bedste historie: 'Året, der gik' 2020
2020 går på hæld, og det er tid til at kigge tilbage på året, der er gået. For mange vil 2020 være ensbetydende med corona og restriktioner i massevis. Det gør sig også gældende på Skiveegnen, ikke mindst i disse uger. Men der har også været mange andre historier – og de skal frem i lyset! Skive Kommune gentager sidste års succes, nemlig ’Året, der gik’-konkurrencen og opfordrer igen i år alle til at give en stemme til deres favorithistorie.

Sprunget vandrør på STU
STU Skivefjord er lukket ned i dag den 14. december på grund af et sprunget vandrør

Tilbud på sundheds-, social- og familieområdet fortsætter
På sundhedsministerens pressemøde i går, blev der varslet delvis nedlukning af yderligere 31 kommuner – herunder Skive. Mange kommunale funktioner bliver ramt, men det gælder ikke tilbud på sundheds-, social- og familieområdet. De fortsætter som hidtil under hensyntagen til de gældende restriktioner.

Skive Kommune lukker delvist ned
På eftermiddagens pressemøde meldte sundhedsminister Magnus Heunicke ud, at yderligere 31 kommuner vil blive lukket ned fra i morgen fredag kl. 16. Samtlige kommuner i Region Midt er med – og dermed også Skive. Kommunen er klar til at rykke på de nye restriktioner, der måtte komme.

Dørene lukker igen i Borgerservice & Ydelse: Det betyder det for din kontakt til kommunen
Fra mandag d. 14. december er dørene igen lukket på Skive Rådhus. Det betyder, at det kun bliver muligt i meget begrænset omfang at møde fysisk i Borgerservice & Ydelse – og kun efter aftale. Fire medarbejdere er på job alle hverdage i lukkeperioden.

Landsdækkende restriktioner forlænges
De nationale restriktioner er blevet forlænget indtil den 28. februar 2021. Det blev fremlagt på et pressemøde i Statsministeriet i dag.

Jenle på finansloven
5 millioner kroner til Jenle. Det er beløbet, som regeringen og støttepartierne har sat af i deres udspil til Finanslov 2021. Pengene er øremærkede til en tiltrængt renovering af museet ved Aakjærs Kunstnerhjem Jenle, såfremt bygningen overdrages til kommunen.

Nu skal skøjterne snart snøres! - men først skal hænderne sprittes!
Det har længe været usikkert om skøjtebanen kunne åbne i år på grund af COVID-19 restriktioner, men i november blev det bekræftet fra myndighedernes side, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne skøjtebanen ud fra de gældende retningslinjer og omstændigheder. Derfor er skøjtebanen i Skive snart klar til start. Forventningen er at banen åbner omkring weekenden.

Skive Kommune kan blive selvforsynende med VE fem år før tid
Nye solcelleanlæg på i alt 395 hektar kan opfylde Skive Kommunes målsætning om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi allerede i 2024

Danmarks bedste og hurtigste sagsbehandling
Skive Kommune tager førstepladsen i sagsbehandling i Dansk Industris årlige måling af erhvervsklimaet i de danske kommuner. I den samlede placering af det lokale erhvervsklima kommer Skive Kommune ind som nummer 23 og når dermed lige præcis med i den bedste fjerdedel.

Isolationsboliger – nu med forplejning
Fra og med i dag kan borgere i isolationsboliger, der er stillet til rådighed af kommunen, få tre hovedmåltider uden beregning. Det fremgår af en ny bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet. Indtil nu har borgerne selv skullet betale for forplejningen i isolationsboligerne. Skive Kommune er klar til ændringen.

Skive er femte mest ejendomsvenlige kommune
Hvert år måler og rangerer EjendomDanmark kommunernes ejendomsvenlighed, og Skive Kommune fastholder sin placering i toppen af listen

Skive Kommune udbygger klimaindsatsen
Med deltagelsen i ”DK2020 for hele Danmark” udbygger vi i Skive Kommune vores ambitiøse arbejde med den grønne omstilling og tilpasser samtidig vores indsatser til regeringens målsætning om blandt andet en CO2-reduktion på 70% i 2030

Psykosocialt kriseberedskab klar til at hjælpe minkfarmere
Skive Kommune har aktiveret et psykosocialt kriseberedskab, der hurtigt kan træde til, hvis de lokale minkfarmere og deres familier får brug for social eller psykisk hjælp i forbindelsen med aflivningen af mink.

Spar Vest Fonden støtter kunst i BigBlue
Kunstprojektet i forbindelse med BigBlue Skive får yderligere støtte, denne gang op mod 4,7 mio. kroner fra Spar Vest Fonden

Nye besøgsrestriktioner på psykiatri- og socialområdet
Styrelsen for Patientsikkerhed har pålagt Skive Kommune at indføre nye besøgsrestriktioner på psykiatri- og socialområdet. Det sker som følge af den seneste tids smittetilfælde på ældreområdet, samtidig med at der er konstateret smitte i to minkfarme i Skive Kommune – der lige nu er ved at blive slået ned. Restriktionerne træder i kraft i dag.

Flere smittetilfælde inden for ældreplejen
I løbet af de seneste dage er flere beboere på lokale plejehjem og i hjemmeplejen konstateret smittede med coronavirus. Det samme gælder for tre medarbejdere på området. Skive Kommune er i tæt dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed og håndterer situationen efter de gældende retningslinjer.

Skive har tændt sine lys for vinteren
Skives smukke vinterlys er blevet tændt, og i år kan de lysende træer og nydes ved Holstebrovej

Ingen krav om mundbind i skoler og dagtilbud
Der er fra og med i dag indført krav om brug af mundbind mange steder i det offentlige rum. Det gælder ikke skoler og dagtilbud. Men det anbefales fortsat at begrænse forældrenes tilstedeværelse i den enkelte institution eller skole.

Plejepersonale skal testes hver anden uge
Smittetallet ligger fortsat højt i Skive Kommune. Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed anbefalet Skive Kommune at teste alt personalet inden for ældreplejen hver anden uge i en periode. Kommunen er klar til at teste medarbejderne på området fra på mandag.

Retningslinjerne følges nøje
Skive Kommune er med dagens opgørelse fra Sundhedsstyrelsen den kommune i landet, hvor der er næstflest nye smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere. Men kommunen følger udviklingen og lever fuldt ud op til myndighedernes retningslinjer – baseret på en daglig dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Skive Kommune på forkant med retningslinjerne
Kommunen håndterer situationen helt korrekt, lød vurderingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed på et møde tidligere i dag. Skive Kommune havde taget initiativet til mødet som følge af den seneste tids stigning i antallet af smittetilfælde med coronavirus. Det skete for at sikre, at alle relevante procedurer er sat i værk for at bremse smitten.

Smittetallet er steget i Skive
Henover weekenden tikkede nye smittetal fra Statens Serum Institut ind. I øjeblikket er der 18 personer i Skive Kommune, der er testet positiv for covid-19. Det giver en incidens på 39, dvs. antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere. Kommunen er i løbende kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Den der intet vover intet vinder
Skive Kommune har mange potentialer og styrker, men egnen er samtidig udfordret af flere trends i samfundet. Derfor skal Skiveegnen have en vækststrategi, der skal gøre godt bedre i årene fremover. Det mener lokale repræsentanter fra erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne.

Sammen vil Skiveegnen kunne løfte mere end hver for sig
Skive Byråd har igangsat udviklingen af en vækststrategi for Skiveegnen, der skal afløse Skive Kommunes nuværende erhvervspolitik, som udløber ved årsskiftet. I udarbejdelsen af vækststrategien vil der blive stillet skarpt på et tæt samarbejde mellem erhvervslivet, lokale uddannelsesinstitutioner og kommunen frem mod foråret 2021.