Kaj Fjendbo er en velkendt skikkelse i Rødding og omegn. Han er en flittig glaskunstner med adskillige værker og udstillinger i bagagen og samtidig én af Røddings mest markante kulturelle iværksættere og idémagere. Men selvom Kaj Fjendbos rødder er dybt forankrede i Røddings muld, har han suget næring fra hele verden igennem et langt liv.
På en bivej udenfor Rødding ligger et hyggeligt lille hus og ser ud som om, det altid har ligget der. Ved næste øjekast kan huset dog synes en anelse mærkværdigt. For overalt er glas i alskens afskygninger. Udtjente vinduesruder er stablet langs husmurene, og bunker af tomme vinflasker og algegroede glasfragmenter hober sig op i spande og baljer. Men den bugnende samling af glas giver mening, når man træder indenfor i værkstedet. Kaj Fjendbos værksted med ovne og værktøj, som kan omskabe gammelt glas til kunstværker med nye former, nye farver, nyt liv.
- Glas er et interessant materiale. Det er sjovt at arbejde med, siger Kaj Fjendbo, og når man hører, at han er cand. scient. i fysik og kemi, står det også lysende klart, hvorfor netop glasfusion er hans foretrukne måde at udøve sin kunst på. Her i værkstedet smelter kunst og videnskab sammen i sære eksperimenter med former, tryk og temperaturer.
Handler om overlevelse
Kaj Fjendbo viser gerne værkstedet og kunstprojekterne frem, men det han egentlig helst vil tale om, er ikke hans egen kunst. Han vil hellere fortælle om Rødding og om områdets stærke foreningsliv og sammenhold. Noget han i høj grad selv har været med til at skabe, men ”det må du ikke skrive, for jeg synes altså ikke, at det skal handle om mig.”
Men det skal det. For alle i området ved, at Kaj Fjendbo ikke er til at komme udenom, når man taler kunst, kultur og foreningsliv i Rødding og Spøttrup. Han har været med til at skabe SpøttrupCirklen; en kreds af kunstnere og kunstinteresserede, som har omtrent ti grupper under sig med noget for enhver smag; musik, tekstil, vegetarisk fællesspisning, billedkunst for børn og repair caféen ’Stanneriet’ for at nævne et udpluk. Kaj Fjendbo er også med i galleriet BizzArt, næstformand i det kreative projekt Perron Perron i Skives gamle stationsbygning, og han sidder med i bestyrelsen for Støtteforeningen for Væksthus Spøttrup. Og flere andre ting og sager, kunstudstillinger, skulpturer på bestilling og diverse arrangementer, for Kaj Fjendbo kan godt lide, når der sker noget:
- Det er jo noget med at få tingene her i Rødding til at svinge sammen. Jeg vil gerne have kunst og kultur til at spille en rolle i de her små samfund. Dels fordi det er sjovt, og dels fordi det er vigtigt, at der foregår noget, hvis de skal overleve, siger han.
- Det sociale betyder også meget for mig. Det holder mig levende at være optaget af noget, og at have noget at stå op til og sætte gang i. Når man har været så heldig at få en tilværelse, skal den jo bruges til noget.
Rundt om jorden
Om nogen har Kaj Fjendbo brugt tilværelsen til noget. Han blev født på en lille gård et stenkast fra sit nuværende hjem for næsten 86 år siden. Forældrene var landmænd. Dermed var det ikke en given sag at komme på gymnasiet og få sig en universitetsuddannelse.
- Men præsten sørgede for, at jeg kom på kostskole i Tarm, og mine forældre syntes, det var okay. Selvom det da var hårdt for dem økonomisk, fortæller Kaj Fjendbo.
Det blev starten på et eventyr, som kan være vanskelig at fatte. For da Kaj Fjendbo først havde forladt gården i Rødding, nappede han hele verden med. Som ungtjener på ØK-båden, der stævnede ud fra København og til Burma. Som U-landsfrivillig i Uganda. Som drinkstjener på handelsflåden til New York. Som fysikunderviser i Sidney i Australien. Videre til Japan og hjem med den transsibirske jernbane.
- Man skal jo opleve noget, når man er ung. Og når man er halvvejs rundt om jorden, kan man jo lige så godt tage den hele vejen rundt, siger han lunt og i øvrigt som om, at det ikke er noget særligt værd at bemærke.
Og det med at gøre noget stort ud af tingene ligger ikke til Kaj Fjendbo, fornemmer man. En stor luns af ham består af beskedenhed. Men samtidig lurer glæden og stoltheden over at foretage sig noget under overfladen. Men hvor var kunsten i den her livshistorie?
- Den var ikke særligt nærværende, siger Kaj Fjendbo:
- Jeg har godt nok altid interesseret mig for kunst, men den kom først rigtigt ind, da jeg løb ind i nogle glasfolk i Århus og tog med på et kursus i glasfusion, altså sammensmeltning af glas. Det var en ret ny ting dengang midt i 1980’erne.
En god oplevelse
Sidenhen blev Kaj Fjendbo forstander for VUC i Thisted og dernæst på Fjerritslev Gymnasium, hvor billedkunstlokalernes keramikovne holdt hans dengang nyvundne interesse for glaskunsten i live. Og da han købte sit lille hus udenfor Rødding i 1996, var det med et særligt mål for øje: at få sit eget glasværksted.
- Glasskulpturer er den form for kunst, jeg virkelig ønsker at koncentrere mig om. Det bliver jeg aldrig træt af. Du kan lave så meget med glas, siger Kaj Fjendbo.
Og det gør han så. Små skulpturer som han bringer til verden alene i værkstedet. Store skulpturer af glas og jern, som han skaber bid for bid sammen med lokale smede. Eksperimenter for spændingens skyld og bestillingsarbejder til blandt andet Rødding Skole, Balling Ældrecenter og Den Røde Plads foran BizzArt i Rødding. Her i Kaj Fjendbos værksted bliver knuste, knivskarpe glasstykker til mosaikker, dyr, mennesker og stivnede, bløde, boblende dråber. Ja, altså lige indtil han skal noget andet, for Kaj Fjendbo står ikke stille ret længe, og der er altid noget nyt, som skal sættes i gang derude i Rødding, i Spøttrup eller i Skive. Så meget at der slet ikke er spalteplads nok til at få det hele med.
- Tjaaa, siger Kaj Fjendbo og trækker lidt på det:
- Så kan du måske bare nøjes med at skrive, at jeg har været en god oplevelse.
Skive Kommunes Kulturpolitik 2020-2023
3) ”Skive Kommune vil støtte op om brugerdrevne fællesskaber, som styrker den lokale forankring.”