Som noget nyt kan du nu låne en kørestol på biblioteket
Skive Bibliotek tilbyder at borgere kan låne en kørestol, hvis man i en kort periode har brug for det
Skive Bibliotek har fået mulighed for at udlåne kørestole til kommunens borgere – på samme måde som udlån af bl.a. bøger. Kørestolene skal hentes på hovedbiblioteket Østergade 25 i den bemandede åbningstid og kan lånes i 14 dage.
- ''Kørestolene er beregnet til et midlertidig behov. Det er ikke ment som et permanent lån, men der kan være mange grunde til at have brug for hjælp i en periode, og vi er glade for, at vi nu kan gøre det lidt nemmere at komme omkring”, udtaler souschef Niels Terkildsen.