Niels Mortensen har spillet en helt særlig rolle i genoplivningen af et slumrende stykke Skive-historie. Den nu pensionerede byarkivar og museumsinspektør var nemlig med, da Skive Kommune for 10 år siden barslede med en omfattende byfornyelse og inviterede Midtbyens beboere til borgermøde. Det var her, han bragte Toldstien på banen som én af bykernens historisk spændende steder, og det var her, at en borger stadfæstede Toldstiens genopstandelse med ordene:
- Den skal vi da genskabe!
- Jeg bor selv i området, og derfor havde byfornyelsen en personlig betydning for mig. Som fagperson finder jeg det også vigtigt, at bykernen bliver mere attraktiv at bo i – og lige så vigtigt er det, at inddrage borgerne i processen, understreger Niels Mortensen.
Smugleri, fattigdom og brændevin
Niels Mortensen er i dag mødt op ved Vesterbom. Omgivet af støjen fra biler, ukrudtsbrændere, Skive Kirkes klokkespilstoner ’Jeg er Havren’ og snak fra forbipasserende, rejser vi tilbage i tiden. Til præcis samme sted, men i helt andre omgivelser. Til en by med affald i gaderne, gnaskende rotter, stinkende svindgruber, fattigdom og brændevin. Det var netop på den plet, hvor vi står – ved dækslet der markerer Vesterbom i Vestergade – at den 176 kilos kraftkarl, underbetjent Poul Hindborg, for 200 år siden blev snydt af en gårdejer fra Vestsalling, som smuglede en fedegris gennem bommen ved toldboden øverst i Vestergade ved at forklæde den som præst og installere den i en doktorstol på sin vogn.
Bom? Smugle?
Ja, sådan var det, fortæller Niels Mortensen. Skive midtby var i cirka 150 år omgivet af sin egen version af Berlinmuren: Et 2 ½ meter højt plankeværk som sikrede, at oplandets bønder og handelsrejsende betalte afgift af deres varer. Den tarvelige konsumtionsskat begyndte sin æra i 1701, da Danmarks krigsudsultede regent Frederik den 4. krævede, at alle landets købstæder skulle indhegnes. Også Skive. Men nu blev Rom som bekendt ikke bygget på én dag, og ej heller plankeværker. Det tårnede sig først op omkring byen i sin fulde udstrækning i år 1707. De eneste mulige veje ind i Skive var derefter gennem de tre ”porte” – eller rettere bomme: Vesterbom overfor Vor Frue Kirke, Nørreport for enden af den nuværende gågades nordlige ende, og Østerport ved indgangen til nutidens Søndercenteret. Ved hvert af de tre steder lå en toldbod. Her boede en tolder. Han skulle dels gennemgå bøndernes vogne, poser og kurve og opkræve den nødvendige afgift, og dels sikre, at der ikke blev smuglet.
Om natten var portene låst, og tolderne traskede rundt langs plankeværkets udvendige side, mens de holdt vagt og udkig efter eventuelle smuglere.
Under deres støvler blev Toldstien skabt.
Bevaret i 300 år
Stien vedblev at eksistere op i vores tid, mens dens historie fortabte sig et sted i Skives bevidsthed, og den mistede sin sammenhæng og sit navn. Med byfornyelsesprojektet fik Toldstien nyt liv. Og så vidt vi ved, er Niels Mortensen den eneste, som har hæftet sig fast på projektet fra den spæde begyndelse og frem til i dag, hvor Toldstien slanger sig gennem bykernen beklædt med skillinger fra Frederik den 4. s tid. Langs stien ligger også 10 dæksler, som hver især beretter om et historisk nedslagspunkt.
700 meter som emmer af 300 års Skivehistorie.
- Historien omkring Toldstien er egentlig ikke noget særligt for Skive, bemærker Niels Mortensen lunt:
- Toldsystemet med indhegnede bygrænser eksisterede i alle danske købstæder. Det er derfor, du rundt omkring i mange provinsbyer finder navne som ’Østerport’, ’Nørreport’ og så videre. Det var jo en direkte befaling fra kongen, at alle byer skulle indhegnes for at effektivisere inddrivningen af told. Før plankeværkets tid var bygrænserne også bevogtede, men da der jo ikke fandtes elektrisk lys, var det dejligt fredeligt at snige sig ind, hvis man ville, siger Niels Mortensen.
Men hvorfor er Toldstien alligevel bemærkelsesværdig nok til, at Skive Kommune har lagt penge i at markere dens forløb? Givet den sin egen lille walk-of-fame? Niels Mortensen smiler:
- Ja, som sagt var told-systemet ganske udbredt, men det spændende ved Skive er, at Toldstien er bevaret. Du kan tydeligt se, at den er her endnu, modsat mange andre byer. Det er fordi, den igennem alle århundrederne er forblevet offentlig ejendom, og Skive Kommune har afvist flere bygherrer, som gennem tiden har ønsket at købe stykker af den jord, stien ligger på. Det eneste sted, man har givet lov til at bygge på selve Toldstien er netop her, hvor vi står: ved Vestergade, siger han og peger på et opmuret indhak ved siden af Bæks Frisørsalon. Her løb den oprindelige sti. I dag bliver Toldstiens gæster ført få meter længere ned af Vestergade og igennem en lille smøge.
Det var et kompromis.
Et kært barn
Frisør Bæk stikker hovedet ud af sin salon:
- Står I dér? Ja, der har vær’t en vældig lø’ven efter den dér Toldsti på det seneste. Den er vist vældig interessant, udbryder han og bemærker, at det for resten er mærkværdigt at den lille smøge, hvor Toldstien oprindeligt løb, blev muret op. Passagen fungerede i årevis som kirkesti til Vor Frue Kirke. Ja, og skolesti for Aakjærskolens elever supplerer Niels Mortensen – og et godt sted for Aakjærskolens knægte at gå i flæsket på hinanden i skjul for gårdvagternes strenge blikke. Og såmænd var smøgen også bare en belejlig genvej, dengang Niels Mortensen trampede byen tynd som postbud i sine yngre dage.
Kært barn har mange navne.
Og spørger du Niels Mortensen, er den nye markering af Toldstien både respektfuld overfor dens lange historie og passer godt til omgivelserne:
- Der var mange og vældige overvejelser omkring markeringen, og jeg synes, det er blevet fint. Skillingerne på jorden er ikke så synlige, men Toldstien er jo heller ikke et sted, som inviterer til fest og vilde farver, og jeg oplever, at folk bemærker det alligevel. Jeg har set folk gå her, og jeg oplever også at blive stoppet af forbipasserende med spørgsmål omkring Toldstien, siger Niels Mortensen.
Gennem tiden har der fra stien været udsigt til værksteder, købmænd, vaskerier, skomagere, posthus, apoteker og boliger. Hestevogne skramlede gennem gaderne, allikefulde skibonitter stavrede rundt i brændevinståger og gaderne genlød af godtfolks snak. Dengang Toldstien blev trådt i 1700-tallets første årtier, boede der omtrent 500 mennesker i Skive by.
500.
I dag huser Skive by cirka 20.000 mennesker.
Den lader vi lige stå i et øjeblik.
En historisk vandretur
Ved Skive Musikskoles parkeringsplads er der længere mellem skillingerne på jorden. Sådan vil det være indtil pladsen får en ny belægning. Mønt-sporet genopstår ved Toldstupparken. Her ligger også et brønddæksel. Dem er der 10 af langs stien, og de fortæller hver især om historiske nedslagspunkter: Toldstupparken. Skive Theater. Vulkanbygningen, hvor den ualmindeligt fremsynede Skibonit Vulkan i 1933 ville installere et overdækket svømmebad. For at nævne nogle få. Niels Mortensen har selv valgt de 10 historier og skrevet teksterne til dækslerne. Hvilket var en overraskende vanskelig øvelse, hvor en stor viden måtte koges ind til ganske få linjer.
- Mange ting er udeladt, for vi måtte jo begrænse os og prioritere de mest markante. Der er flere historier at fortælle, siger Niels Mortensen. Han ryster et par af de fravalgte historier ud af ærmet og peger mod gågaden:
- Ja, se, dérovre på hjørnet af Nørregade og Østergade lå Jens Buemanns store manufakturforretning med herre- og dameekvipering, tæpper og en stor grossistforretning, som var meget iøjefaldende i Skive i slutningen af 1800-tallet. Den historie kunne man måske godt have fortalt. Salling Bank kunne også have fortjent en historie. Den kom heller ikke med, siger han.
Fra Toldstrupparken fører Toldstien videre til Frederiksgade, hvor den slår et lille sving, løber via Theater Passagen forbi Skive Theater og videre over Sallinggade. Messingmønterne er strøet med rund hånd. Nogle er mørknede, andre skinner gyldent. Det er ikke tilfældigt. Mønterne er støbt grundigt fast, men det hænder alligevel, at en svag sjæl bliver fristet. Ja, vi ved jo, at den slags luskerier ikke er et moderne fænomen – for også dengang plankeværket stod her, var det en sport at snyde tolderne, ”posekiggerne”, så bønderne gemte deres varer i halmballer, kurve og tønder, og bønderkonerne lod et brød med opskåren ende stikke ud af deres pose, så det talte som ’brugt brød’ og kunne passere frit gennem bytolden. Andre bestak tolderne med brændevin.
Selvom det er 300 år siden, ved vi, at det gik sådan til.
- Der findes masser af sådan nogle historier på arkivet. Der er skrevet utroligt meget lokalhistorie, og vi kan finde artikler om Toldstien langt tilbage. Man skal bare vide, hvor man skal lede. Det er såmænd ikke så vanskeligt, siger Niels Mortensen.
Toldstien: Et historisk vidne
Spørger du Niels Mortensen om, hvad den mest spændende vinkel på Toldstien er, lyder svaret:
- Skive fejrer 700 års jubilæum som købstad i 2026, og Toldstien er faktisk noget af det eneste, som fortæller os, at Skive er så gammel. I 1700-tallet blev Skive hærget af store brande, og man siger, at alle huse i Skive brændte ned mindst én gang. Faktisk har vi kun fire ting som direkte vidner om, at Skive kan dateres helt tilbage til middelalderen: Dels Vor Frue Kirke og Gl. Skivehus, som begge lå udenfor den daværende bygrænse. Dels byplanen med otte bugtede gader, hvilket er karakteristisk for middelalderen. Og dels Toldstien, som markerer købstadens ældgamle inddeling i selve byen, hvor man boede og arbejde, og i bymarken, hvor man drev lidt landbrug, forklarer Niels Mortensen.
Han fortæller, at der har boet mennesker på Skiveegnen i årtusinder. I Krabbesholm Skov er et par køkkenmøddinger fra stenalderen og egnens gravhøje er spredt lige så rundhåndet som Toldstiens mønter.
- Men det vi skal bide mærke i omkring jubilæet i 2026 er, at kongen her bekræfter Skives rettigheder som købstad. Selve byen har derfor eksisteret før det, siger Niels Mortensen.
Men hvorfor skal vi interessere os for alt det her?
- Fordi det er vigtigt at få perspektiv på, siger Niels Mortensen. For én ting er Toldstiens underholdningsværdi med røverhistorier, møntjagt og toldere. En anden ting er at forstå det sted, man befinder sig. Det sted, man kommer fra.
Længere fremme bag Thomsensgade 3 er der mest udsyn til falmet murværk og krakeleret asfalt. Mange har været her. Nogle i jagten på mønter, andre for at mærke historiens vingesus og nogle, som uden at vide det tilfældigt har gået i toldernes fodspor. Et lille grønt område med vildtvoksende planter vidner om plankeværkets sidste bastion. Det var nemlig her, det allersidste stykke af det forhadte plankeværk måtte overgive sig til en efterårsstorm for 40 år siden. Plankeværkets lange og upopulære eksistens blev nemlig fortid stykke for stykke, da konsumtionsafgiften blev afskaffet i 1851.
- Plankeværket så også sølle ud til sidst. Det stod bare og rådnede. Det blev ikke passet, bemærker Niels Mortensen, som kan huske det arme plankeværk i dets sidste tid.
Niels Mortensen fortæller, at Skive fik vokseværk i takt med, at plankeværket blev pillet ned i sidste halvdel af 1800-tallet:
- Da bytolden forsvandt, kunne man sprænge grænser, men Toldstien ophørte ikke. Den levede videre, og det moderne Skive voksede op omkring den, siger Niels Mortensen.
Toldstiens nuværende endestation, Nørreport, er faktisk ikke en rigtig endestation. Niels Mortensen peger ned mellem husene på den anden side af Nørregade.
- Dér fortsætter Toldstien. Selv i dag kan det kan tilnærmelsesvis lade sig gøre at føre stien hele vejen omkring den daværende by i sin fulde udstrækning. Se, det kunne være et spændende projekt, bemærker han.
