Vi har nu holdt et velbesøgt og engageret borgermøde den 9. april 2026 i Kulturcenter Skive om ”LAR på Vængerne”. I alt deltog 323 personer – inkl. repræsentanter fra Skive Kommune, Skive Vand og rådgiver – og interessen var stor med mange gode og relevante spørgsmål.

Stor opbakning Hele 90 procent af de fremmødte grundejere bakker op om grønne LAR-vejbede, mens 85 procent er åbne for nedsivning af regnvand på egen grund. Derudover var 85 procent åbne for nedsivning af regnvand på egen grund, som i så fald håndteres af Skive Vand. På grund af den store opbakning opstarter Skive Vand arbejdet med at undersøge mulighederne for involvering i regnvandshåndteringen i området. Processen I den kommende periode skal udformningen af den første vej fastlægges i tæt dialog med beboerne. Borgerne vil fortsat blive inddraget i processen. Vej-bede-LAR-projektet afprøves kun på en enkelt villavej i første omgang, på trods af den store opbakning, på grund af de nuværende økonomiske rammer og ønsket om at afprøve løsningerne i praksis, før de eventuelt udbredes til flere veje. Efter pilotfasen vil projektet blive evalueret grundigt. Forventningen er, at det arbejde er gennemført i 2028. Hvis erfaringerne er positive, kan det danne grundlag for en politisk beslutning om at udvide løsningen til flere veje i området. En indsats for naturen – og Skive-Karup Å LAR-projektet skal ikke kun skabe grønnere boligveje, men også bidrage til at forbedre miljøtilstanden i Skive-Karup Å. Åen er i dag klassificeret som værende i moderat økologisk tilstand og i ikke-god kemisk tilstand.  Den økologiske tilstand vurderes blandt andet ud fra planter, smådyr, fisk og alger. Den kemiske tilstand måles på indholdet af miljøfarlige stoffer. LAR-løsningerne i Dalgas kan dermed blive et vigtigt første skridt mod både grønnere boligområder og et sundere vandmiljø. I uge 19 modtager boligejerne i området mere information i e-Boks om projektet.  Se slides fra borgermødet 9. april 2026 (PDF-fil - 8 MB)