I forbindelse med lovliggørelse af eksisterende udløb 3101160U, der modtager overfladevand fra det separatkloakerede opland 3101, er det nødvendigt at etablere et vådt bassin til rensning og forsinkelse af tag- og overfladevand inden udledning til Tilløb Lyby-Grønning Skelgrøft via en mindre grøft. Skive Kommune har derfor udarbejdet et tillæg til Spildevandsplanen, som sendes i ( ugers høring frem til den 12. november 2026. Du finder tillægget på dette link: Tillæg - Grønning - Aakjærsvej. Høringssvar kan indsendes via den orange knap ”Send dit høringssvar” øverst i planen. Sidste frist for indsendelse af høringssvar er den 12. november 2026. Tillægget til spildevandsplanen er omfattet af Miljøvurderingsloven (lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lov nr. 4 af 3. januar 2023). Skive Kommune skal derfor vurdere, om der er behov for en miljøvurdering af tillægget. Skive Kommune har derfor miljøscreenet tillægget.  Samlet set vurderer Skive Kommune, at der ikke er behov for en miljøvurdering af Tillæg til Spildevandsplan 2025-2036 – Grønning - Aakjærsvej. Afgørelsen kan ses her. Screeningsafgørelsen annonceres her med fire ugers klagefrist. Klagefristen udløber den 15. oktober 2026.