1. Lovhjemmel Ekspropriationen sker efter reglerne i lov om offentlige veje, kapitel 10. Et eksemplar af “Lov om offentlige veje vil være fremlagt sammen med det fremlagte vej projekt.

2. ÅstedsforretningÅstedsforretning afholdes i henhold til lovens §§ 100 og 101, forinden ekspropriationsbeslutningentages. Ved åstedsforretningen fremlægger repræsentanter for byrådet en ekspropriationsplan samt eteksemplar af den arealfortegnelse, der er udsendt sammen med indvarslingen. På grundlag af det fremlagte materiale vil der blive redegjort for den påtænkte ekspropriation og dennes nærmereomfang, herunder over for hver enkelt fremmødt påvist, hvorledes de påtænkte foranstaltninger vil berøre vedkommendes ejendom eller rettigheder, hvorledes adgangsforhold agtes ordnet, og hvilkenordning, der agtes truffet med hensyn til afskårne arealer. Ejere, brugere og andre, der direkte eller indirekte berøres af ekspropriationen, har adgang til under åstedsforretningen eller inden for en frist af 4 uger efter denne at fremkomme med bemærkninger tilde planlagte foranstaltninger, herunder til at fremsætte forslag til ændringer. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på lovens § 101, stk. 1-4.3. EkspropriationsbeslutningEfter behandlingen af eventuelle bemærkninger eller ændringsforslag træffer byrådet beslutning om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorledes ekspropriationen og foranstaltningerne skal gennemføres. Meddelelse om  kspropriationsbeslutningens indhold og om foranstaltningernes gennemførelse tillige med udskrift af eventuelle i åstedsprotokollen indførte og af byrådet tiltrådte aftaler tilsendesved brev ejere og brugere, andre erstatningsberettigede samt andre retligt interesserede, der har givet møde under åstedsforretningen. Meddelelsen vil for hver enkelt indeholde oplysning om, hvilkeindskrænkninger, der sker i vedkommendes rettigheder ved ekspropriationen, samt oplysning om adgangen til at påklage ekspropriationsbeslutningen og om fristen herfor. Eventuelt revideret arealfortegnelse vil medfølge. Snarest muligt efter, at der er truffet beslutning om ekspropriationen, vil denne ved byrådets foranstaltning blive foreløbig tinglyst på de berørte ejendomme. Denne tinglysning vil - ligeledes ved byrådets foranstaltning - blive slettet igen, når sagens matrikulære berigtigelse er blevet noteret i tingbogen, og endelig tinglysning af eventuelle rådighedsindskrænkninger er sket. Byrådet foretager snarest muligt efter ekspropriationsbeslutningen indberetning tilvurderingsmyndighederne om ekspropriationens omfang, men lodsejeren betaler ejendomsskatter af det eksproprierede areal, indtil dette ved omvurdering udgår af den pågældende ejendoms ansættelse.4. KlagemulighederEkspropriationsbeslutning truffet af kommunalbestyrelsen kan indbringes for Vejdirektoratet. Klagefristen er i alle tilfælde 4 uger fra den dag, beslutningen, eller afgørelsen er meddelt den pågældende. Vejdirektoratet kan dog - når der er særlig grund dertil - efter forud indhentet erklæring fra kommunalbestyrelsen tillade, at en ekspropriationsbeslutning påklages, uanset at klagen erfremkommet efter udløbet af 4 ugers fristen. Klage over ekspropriationsbeslutning fritager ikke klageren for at efterkomme beslutningen, med mindre Vejdirektoratet bestemmer, at klagen skal have opsættende virkning. Søgsmål om ekspropriation behandles i første instans ved landsret. Sagen anlægges ved den ret, under hvilken vedkommende ejendom er beliggende. Afgørelser, der kan efterprøves af en højere instans, kan ikke indbringes for domstolene, før denne prøvelsesmulighed er udnyttet.5. ErstatningsforslagByrådets repræsentanter kan under åstedsforretningen fremsætte forslag til erstatningens fastsættelse med angivelse af de erstatningsposter, som dette omfatter. Sådanne erstatningsforslag fremsættes under forbehold af byrådets ekspropriationsbeslutning og godkendelse i øvrigt. Erstatningen opdeles sædvanligvis i arealerstatning og ulempeerstatning. Ulempeerstatningen - eventuelt delt i erstatning for varige ulemper og erstatning for midlertidige ulemper - fastsættes til et eller flere bestemte beløb og indeholder godtgørelse for enhver skade oget hvert tab i anledning af det pågældende anlæg, herunder ejendomsskatter, idet ejeren betaler ejendomsskatter af det eksproprierede areal, indtil dette ved den nærmest følgende årsomvurderingudgår af den pågældende ejendomsansættelse. Ejere, brugere og andre, der direkte eller indirekte berøres af ekspropriationen, kan under åstedsforretningen eller inden for en frist af 4 uger efter denne fremføre de synspunkter, de mener bør have indflydelse på erstatningens fastsættelse. Såfremt der ikke forud for ekspropriationsbeslutningen er indgået aftale om erstatningens størrelse,eller såfremt sådan aftale ikke godkendes af byrådet, kan byrådet i forbindelse med meddelelsen om ekspropriationsbeslutningen fremsætte forslag til erstatningens fastsættelse med angivelse af en acceptfrist på ikke under 4 uger fra forslagets modtagelse. Byrådet er ikke forpligtet til at fremsætte erstatningsforslag.6. TaksationSåfremt erstatningsforslag ikke fremsættes, eller såfremt forlig om erstatningens størrelse ikke opnås senest 8 uger efter ekspropriationsbeslutningen eller - hvis denne er påklaget - senest 4 uger efterendelig afgørelse af klagen, vil vejbestyrelsen indbringe  erstatningsspørgsmålet for vedkommendetaksationskommission til afgørelse. Byrådet betaler omkostningerne ved taksationsforretningen. Med hensyn til sammensætningen af taksations- og overtaksationskommissionerne (punkt 7) ogkommissionernes forretningsgang henvises til lovens §§ 105-115.7. OvertaksationTaksationskommissionens kendelse kan af begge parter indbringes for vedkommendeovertaksationskommission senest 4 uger efter, at udskrift af kendelsen er modtaget. Overtaksationskommissionens formand kan dog - når der er særlig grund dertil - efter forud indhentet erklæring fra den anden part tillade, at en sag indbringes for overtaksationskommissionen,uanset at begæringen er fremkommet efter udløbet af 4 ugers fristen. Byrådet betaler omkostningerne ved overtaksationsforretningen. Overtaksationskommissionens erstatningsfastsættelse kan i henhold til grundlovens § 73 indbringesfor domstolene. Sagen skal i så fald anlægges ved den landsret, under hvilken ejendommen er beliggende.8. Erstatningens udbetalingErstatningen udbetales så hurtigt som muligt efter dens endelige fastsættelse. Såfremt erstatningen for arealafståelse og varige ulemper efter byrådets skøn har en sådan størrelse, at eventuelle panthavere eller andre rettighedshavere kan kræve erstatningen eller andele deraf udbetalt skaffer byrådet oplyst, om sådanne krav fremsættes, og i bekræftende fald vil disse krav blive honoreret først. Udbetaling af erstatning for midlertidige ulemper kræver ikke panthavernes samtykke. Erstatninger, der er fastsat pr. arealenhed, udbetales - såfremt andet ikke er bestemt - på grundlag af arealfortegnelsen. Udviser den endelige arealopmåling et større areal, vil erstatningen blive regulereti overensstemmelse hermed. Erstatningsbeløbet forrentes simpelt fra den fastsatte dato med en årlig rente, der svarer til den af Danmarks Nationalbank fastsatte diskonto på tidspunktet for ekspropriationsbeslutningen. Udbetalte renter af erstatninger er skattepligtige og indberettes af kommunen til Told og Skat i henhold til bestemmelserne i skattekontrolloven.9. OversigtsservitutterSåfremt oversigtsservitut pålægges, sker det med det indhold, at den til enhver tid værende ejer er forpligtet til at drage omsorg for, at der på det servitutbelagte areal hverken varigt eller midlertidigt forefindes noget af større højde end 80 cm over en flade gennem de tilstødende vejes midtlinier. Denne bestemmelse omfatter ikke sne. Såfremt oversigtsarealet ligger højere end den nævnte flade gennem de tilstødende vejes midtlinier, vil det blive afgravet til denne flade og afleveret i reguleret stand og med muldbeklædning.10. AdgangsbegrænsningSåfremt der pålægges servitut om adgangsbegrænsning, sker det med det indhold, at der for de til vejen grænsende ejendomme skal gælde, at der ingen kørende, gående eller anden færdsel må findested mellem vejen og de tilstødende arealer bortset fra den i forbindelse med ekspropriationen angivne benyttelse af de for hver ejendom fastsatte adgange.11. ByggelinierSåfremt der i forbindelse med ekspropriationen pålægges servitut om byggelinie, sker det med det indhold, at der på det servitutbelagte areal ikke må opføres ny bebyggelse eller foretagesgenopførelse af nedbrændt eller nedreven bebyggelse, ligesom der ikke må ske tilbygning til eller foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse. På arealet må heller ikke indrettessportspladser, kirkegårde, tankanlæg, grusgrave eller andre anlæg af blivende art. Såfremt en bebyggelse ikke opføres med sin jordlinie i fremtidig vejhøjde, må den ikke uden vejbestyrelsens samtykke opføres i byggelinien, men skal rykkes så meget længere tilbage, som svarer til 2 gange højdeforskellen foruden den fornødne bredde til passage foran bygningen, mindst 1 m. Der findes ikke lovgrundlag for at yde erstatning for byggeliniepålægget, men såfremt ejeren af det servitutbelagte areal afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til denudnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer, kan ejeren begære arealet overtaget af byrådet mod erstatning. Udgør arealet kun en del af en ejendom, kan ejeren under tilsvarende omstændigheder som nævnt i lovens § 51, stk. 3 kræve hele ejendommen overtaget. Begæringen om overtagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at ejeren har fået meddelelse om bestemmelserne, eller - hvis klage er indgivet - inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse afklagen er meddelt ejeren. Når særlige grunde foreligger, kan trafikministeren efter forhandling med byrådet tillade, at begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af de nævnte frister. Afslår byrådet ejerens begæring om hel eller delvis overtagelse af en ejendom, eller opnås ikke enighed om erstatningens størrelse, henvises sagen til afgørelse ved taksationsmyndighederne.12. Aflagte vejarealer m.v.Såfremt aflagte vejarealer eller medeksproprierede fraskårne arealer overdrages en lodsejer, indlægges disse normalt under lodsejerens tilstødende matrikelnummer. De overdragne arealer stilles først til lodsejerens rådighed, når byrådet er ophørt med at bruge dem. På befæstede arealer fjerner byrådet asfalt- og stenbelægning, såfremt andet ikke aftales. De for projektet gældende bestemmelser om fri oversigt, byggelinier og adgangsbegrænsning på deoverdragne arealer vil blive sikret ved tinglyst deklaration. Lodsejere, der fik tillagt aflagte vejarealer eller fraskårne arealer, må affinde sig medtilstedeværelsen af eventuelle master, kabler eller ledninger på arealerne samt med, at ledningsejernes rettigheder i så henseende sikres ved tinglyst deklaration ved ledningsejernes foranstaltning.13. HegnFjernelse af flytbare hegn, der når intet andet er fastsat - skal foretages af ejeren, skal være tilendebragt, når dette er nødvendigt af hensyn til anlægsarbejdets udførelse, og 8 dages varsel herom vil blive givet. Midlertidigt hegn kan opsættes, når der hos byrådet/vejafdelingen er indhentet oplysninger om det nye skels omtrentlige beliggenhed. Endeligt hegn bør ikke opsættes, før jordarbejdet er afsluttet det pågældende sted og det nye skel endeligt fastlagt. Hegn mod vej skal rejses helt på egen grund, og levende hegn skal plantes så langt fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan holdes inden for skellinien.14. AfvandingsforholdSåfremt eksisterende grøfter og afvandingsledninger, eller markdræn, hvis beliggenhed påvises af lodsejerne, berøres af anlægsarbejdet, foretages den fornødne retablering eller omlægning ved byrådets foranstaltning og uden udgift for ejerne. Tilledning af spildevand til vejgrøfter er forbudt. Projekter til nye eller ændrede vejafvandingsanlæg samt forslag til nye eller omlægning af bestående, fælles vandafledningsanlæg vil blive forelagt en vandløbsret til godkendelse og udgiftsfordeling.