Hvad er opdateret: 1. Sandbyvej og Tværbakken i Skive får først nyt asfalt den 24/8.2. Resenvej nr. 79-89 i Skive den 10/93. Den 31/8 vil de resterende sideveje til Violvej få nyt asfalt.4. Nederst i denne nyhed er der tilføjet et afsnit med vigtige oplysninger.
De fleste sideveje til Violvej i Skive den 19/8 – 21/8
Sandbyvej og Tværbakken i Skive den 24/8
Resenvej nr. 79-89 i Skive den 10/9
Gammelgårdsvej og Kirke Alle i Skive den 26/8 og 27/8
Højlundsvej nr. 75-135 i Skive den 28/8 - 1/9
Søndervænget nr. 2-21 i Jebjerg den 2/9
Markvænget, Byvænget, Hedevænget og Kærvænget i Dommerby den 5/10 - 7/10
De resterende sideveje til Violvej i Skive den 31/8
Ca. en uge inden arbejdet påbegyndes, vil der blive udsendt en sms til beboere, der beskriver hvordan de skal forholde sig, i forhold til trafikafvikling og parkering.
Vigtige oplysninger
Hække og udhængende grene skal klippes ind til minimum 10 cm bag kantstenen, så der er plads til tromlen og asfaltudlæggeren langs kantstenen.
Vej, vendepladser og asfalterede fællesarealer skal ryddes for køretøjer, trailere, campingvogne, både m.m.
Når der skal nyt asfalt på vejen, så vil vejen være delvist spærret i tidsrummet kl. 6.00 - 18.00. Der kommer ofte en fræser tidligt om morgenen og vej m.m. skal derfor værre ryddet fra kl. 6.00.
Beboerkørsel er tilladt, men der kan forekomme ventetid mens maskinerne kører forbi.Hvis man skal bruge bilen til noget vigtigt i løbet af dagen, vil det være en god ide, at parkere udenfor området.
Opkørselsramper på vejen bortfræses inden den nye asfalt udlægges. Herefter reetableres asfaltramperne. I perioden uden asfaltramper, kan der være udfordringer med at køre ind på grunden.
Undgå, så vidt muligt, at gå eller køre på emulsion (sort klæbemiddel) der sprøjtes ud foran asfaltudlæggeren. Kør langsomt igennem for at undgå at det sprøjter på bilen. Emulsion kan give varige skader på fliser/tæpper mv. Kør derfor ikke direkte ind på fliser med emulsion på dækkene. Man kan gå eller køre på asfalten, når den er håndlun, MEN for en sikkerhedsskyld bør du tjekke dit fodtøj før du går indendørs i bygninger mv. eller stiger ind i bilen.
Hvis du går tur med hunden og krydser en vej med nyudlagt asfalt, så skal du være opmærksom på, at asfalten lige bag udlæggeren er ca. 150 grader varm og asfalt køler langsomt af i sommerperioden.
Hvis du har spørgsmål, så kan du spørge formanden på arbejdsstedet.