Hald Folkeskov ligger på adressen, Ørslevklostervej 153A, Hald, 7840 Højslev. I folkeskoven, er der hundeskov og stenmelsstier, samt bordbænksæt – og flere steder kan man nyde nogle af de flotte træskulpturer – ønsker man at se flere af træskulpturerne er der også opstillet en del i Hald Anlæg.

Kirsten Jacobsen - Hald Borgerforening oplyser følgende: I efteråret havde vi et 3-dages arrangement ved Hald Borgerhus med 3 træskulptører.Saveniels, der er en af landets bedste og mest professionelle træskulptører, havde fundet 2 dygtige mænd, der skulle være med i Hald.De 3 mænd startede op fredag formiddag, og vi kunne selv ønske, hvilke skulpturer de skulle lave. Da vi for nylig har fået vores nye folkeskov ville det være oplagt, at det skulle være dyr. Planen var, at skulpturerne skulle placeres rundt omkring i skoven og i anlægget. Det var 3 spændende dage ved Hald Borgerhus. Fra kl. 10 – 16 fredag, lørdag og søndag kunne alle interesserede komme forbi og studere deres arbejde, og ikke mindst de flotte resultater, der kom ud af det.Imens de nød en kop kaffe eller en øl.Skulpturerne blev sat op i foråret til stor glæde for de mange, der går ture i folkeskoven.Vi havde fået tilskud fra Landspuljen og Spar Vest fonden. Så det var kun en mindre del Hald Borgerforening selv skulle finansiere.