Forslag til Skive Kommuneplan 2024 - 2036 er nu i offentlig høring!
Den 31. oktober 2023 vedtog Skive Byråd forslag til Skive Kommuneplan 2024-2036. Forslaget er i 8 ugers offentlig høring fra den 6. november 2023 til den 1. januar 2024.
Hvert fjerde år vedtager kommunalbestyrelsen en ny kommuneplan, som tegner udviklingen i Skive Kommune de næste 12 år frem.
Kommuneplanen er den overordnede og langsigtede plan for kommunens fysiske udvikling og arealanvendelse.
Se forslaget til Skive Kommuneplan 2024-2036, som er i høring nuHER
Eventuelle høringssvar til kommuneplanforslaget skal senest den 1. januar 2024 sendes enten direkte via den lille orange høringsboks, du finder øverst på siden inde i den digitale kommuneplan, eller via mail til tek@skivekommune.dk.
Hvis du indsender høringssvar eller bemærkninger, kan de blive offentliggjort i forbindelse med politisk behandling af sagen.
Læs mere om forslaget til Skive Kommuneplan 2024-2036 på annonceringssiden her.
Borgermøde den 20. nov. 2023
I forbindelse med at forslaget til Skive Kommuneplan 2024-2036 er i offentlig høring, blev der mandag den 20. november afholdt et åbent borgermøde i Skive Teater, hvor alle interesserede var velkommen. På mødet kunne man høre om forslaget til den nye kommuneplan og der blev fortalt om kommunens udvikling og de mange aktuelle projekter, der er i gang eller undervejs.
Skive Byråd vedtog den 17. december 2019 den gældende Kommuneplan 2020-2032.
Kommuneplan 2020-2032 fokuserer på at udvikle Skive Kommune, specielt indenfor emnerne:
bæredygtighed
bosætning
erhverv & turisme
natur & landskaber
Disse 4 emner er den direkte udløber af kommunens planstrategi for 2019-2031, der indeholder byrådets politiske strategi for de kommende års udvikling.
Kommuneplan 2020-2032 forholder sig til, hvordan denne udvikling skal håndteres i vores fysiske rammer.
Kommuneplanen revideres som udgangspunkt hvert fjerde år. Skive Kommune er dog en dynamisk kommune, hvor der løbende er behov for at tilpasse og justere planlægningen i forhold til udviklingen. Byrådet kan derfor vedtage tillæg til kommuneplanen. Det kan være tematillæg for større områder eller særlige emner, hvor der er mulighed for særskilt proces og borgerinddragelse. Det kan også være tillæg for specifikke rammeområder. Disse tillæg vil typisk blive vedtaget og offentliggjort i forbindelse med en lokalplan.
Både vedtagne kommuneplantillæg og aktuelle forslag til kommuneplantillæg, der er i høring, kan ses ved at følge linket til den digitale Kommuneplan og klikke på ’KOMMUNEPLANTILLÆG’ i topmenuen.