Rottefængernes stand på Forårsmessen var godt besøgt
Rottefængernes stand på Forårsmessen var godt besøgt
BOLIG Mødet mellem vores rottefængere og interesserede borgere på Forårsmessen var givende for begge parter.
Foto: Skive Kommune.
Den 11. og 12. marts var der forårsmesse i Kulturcenter Skive.
Vores rottefængere deltog med en stand, hvor interesserede borgere kunne møde dem og få en god snak om eventuelle problemer med rotter, og hvordan man slipper af med dem. Dette benyttede rigtig mange folk sig af.
I standen var der oplysninger om forskellige måder at rottesikre sin ejendom, depoter og fælder, information om fuglefodring, hønsehold, rottespærre m.m. Man kunne også få information om de projekter, som vi har sat i værk inden for rottebekæmpelse, f.eks. indkøb og opsætning af natuglekasser og sløruglekasser, projekter med trækasser i det åbne land ved forskellige byparker, renseanlæg og meget mere.
Det var et par lærerige og oplevelsesrige dage for rottefængerne, og der var rigtig mange gode snakke med folk om selvsikring og meget andet.
Som led i vores fokusområde om ”Informer din kommune” kommer vores rottefænger til Balling ved Brugsen en lørdag i juni. Her vil man kunne møde rottefængerne og få en snak om selvsikring, rottespærre, rottens færden, hønsehold m.m.