Forslag til Naturparkplan Flyndersø - Sønder Lem Vig er sendt i offentlig høring
Forslag til Naturparkplan Flyndersø - Sønder Lem Vig er sendt i offentlig høring
Naturparkplanen er en del af ansøgningen om en certificering af Naturpark Flyndersø - Sønder Lem Vig
Med Naturpark Flyndersø - Sønder Lem Vig vil Skive Kommune synliggøre, at der i kommunen arbejdes med en række tiltag, der skal sikre, at den sårbare vilde natur bliver tilgængelig for kommunens borgere og besøgende fra både ind- og udland. Naturparken rummer en perlerække af store naturrigdomme, som både skal beskyttes og benyttes.
Med den naturfilosofi skaber Skive Kommune et stærkt fundament for samarbejde mellem kommune, lodsejere, borgere, foreninger og erhvervsdrivende til gavn for natur, turisme, erhverv, bosætning og et aktivt friluftsliv.
Visionen for Naturpark Flyndersø - Sønder Lem Vig er ”Natur, kultur og mennesker i balance”
Naturparkplanen er i høring i perioden 1. marts 2023 til 14. april 2023.