Marts 2021 - UDDANNELSE Danmarks Tekniske Universitet (DTU) får nu adresse i GreenLab Skive, idet de opretter en forskningsafdeling i den grønne energipark. Underskriften på samarbejdsaftalen blev i dag markeret ved, at der blev sat et skilt i jorden med DTU’s navn og logo på. Det er første gang, et universitet placerer sig i Skive Kommune. ’En milepæl for Skiveegnen’, siger borgmesteren i Skive Kommune.

Der var store smil, da direktøren for GreenLab Skive, Christopher Sorensen, og rektoren for Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Anders Bjarklev i dag mødtes i den grønne energipark for at markere den nylige underskrift af en særlig samarbejdsaftale, der betyder, DTU rykker ind i GreenLab: DTU-skiltet blev sat i jorden ved indgangen til GreenLab. Etableringen af den første universitetsafdeling i Skive Kommune blev dermed en realitet. Samarbejdsaftalen betyder, at DTU nu kommer til at etablere sig fysisk i GreenLab. Forskningsprojekter og andre relaterede aktiviteter vil dermed komme til at finde sted i energiparken. Både forskere og studerende vil komme til at arbejde med data på tværs af energisektorer. Det vækker stor glæde hos borgmester Peder Christian Kirkegaard. GreenLab Skive rummer et fantastisk potentiale for at teste nye grønne løsninger i praksis og udvikle på den teknologi, vi allerede kender. At vi nu får tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet i så høj grad vil uden tvivl være med til at skubbe til den innovative forskning og bane vejen for andre samarbejder med rodfæste i Skive. Det er en milepæl for Skiveegnen, at vi har fået et universitet tilknyttet GreenLab. Peder Christian Kirkegaard, borgmester i Skive Første forskningsinstitution Det er første gang, at en forskningsinstitution etablerer sig i GreenLab. DTU har også været en samarbejdspartner for energiparken igennem længere tid, men ikke med en fysisk adresse på matriklen. Derudover har GreenLab etableret et samarbejde med Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet om diverse forsknings- og udviklingsprojekter samt forskellige uddannelsesaktiviteter. Udover universiteterne bidrager blandt andet Skive College og Aarhus Maskinmesterskole til uddannelse og efteruddannelse af fremtidens arbejdskraft inden for de industrier, som GreenLab-konceptet løfter. For eksempel er Skive College det første og foreløbigt eneste uddannelsessted i Danmark, der har oprettet en elektrikeruddannelse, hvor eleverne bliver klædt på til at kunne arbejde med grøn energi – især i vindmølle- og solcelleindustrien.   Uddannelse på alle niveauer Vi ser det som en styrke, at tingene hænger sammen. Derfor har vi også helt fra starten arbejdet for, at GreenLab ud over de banebrydende, grønne virksomheder også skulle rumme uddannelseselementet på alle niveauer. Lige fra de tekniske håndværkerkompetencer til de førende forskningsaktiviteter, hvor studerende og forskere sammen skaber ny viden. Derfor er vi meget glade for, at DTU nu er rykket ind i GreenLab og skiltet er sat i jorden Peder Christian Kirkegaard, borgmester i Skive kommune Markeringen i dag foregik coronavenligt med deltagelse af en lille udvalgt skare: rektor for DTU Anders Bjarklev, dekan på DTU, Lars Christoffersen, kontorchef, DTU Stakeholder Management, Gitte Lunde Andresen, formand for GreenLab Skive og Energifonden Skive Stig P. Christensen, CEO GreenLab Skive Christopher Sorensen, Business Innovation Lead I GreenLab, Philip Sviatchenko, kommunaldirektør Thomas Lindberg og borgmester Peder Christian Kirkegaard