Kulturbussen rullede tidligere på ugen ud i det spirende forår med forventningsfulde RENT LIV-tovholdere, som var både fra dagplejen, vuggestuer og børnehaver.
Første stop på turen var hos Vesterhavskunst i Allégade, hvor tovholderne arbejdede med kulturelle udtryksformer ved hjælp af ler. Hvordan får man en klump ler til at ligne en mariehøne? Deltagerne blev endnu klogere på forskellige teknikker, heriblandt hvordan man kan bruge naturen, farver og afstøbning af genbrugsmaterialer til at forme og designe.
Alle blev beriget med læring, som de kan tage direkte med hjem i egen praksis.
Netværk og god stemning
Efter besøget hos Vesterhavskunst rullede bussen videre, hvor frokosten blev nydt i Vestsallings idylliske rammer. Her summede der af liv og god stemning, og der blev sågar netværket og etableret nye kontakter på tværs.
Æslet Ib som guide
Sidste stop på turen var ved Limfjorden hos Poul E. Nielsen. Her blev tempoet sat ned af æslet Ib, som var guide med sit go-pro-kamera. RENT LIV-tovholderne fik erfaring med stone-art, og her blev der både tænkt døde dyr, tang og andet ind. Oplevelsen med stone-art simulerede af fordybelse, og fantasien fik her frit spil.
Dagen blev rundet af ved Gyldendal Havn, hvor RENT LIV-tovholderne i fællesskab delte erfaringer, refleksioner for dagen og tanker omkring den fælles RENT LIV-dag i september.
Således inspireret. Kommunens dagtilbud mødes igen på tværs til RENT LIV-dagen den 6. september.