Værd at vide: SIBS
SIBS er udviklet i Norge, og er en forkortelse for siblings (søskende).
Projekt SIBS – Mestringsindsats for søskende til børn med handicap er støttet af puljemidler fra Socialstyrelsen, og følges af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Hovedformålet med indsatsen er, at søskende til børn med handicap oplever en bedring i deres mentale helbred igennem bedre at kunne håndtere og kommunikere deres følelser. Tal viser, at har man en søskende med handicap er man i øget risiko for at udvikle angst og depression. Undersøgelser viser, at vanskelighederne kan række langt ind i voksenlivet.
Et forløb varer cirka fem timer, og afholdes samlet på en dag – altid i dagtimerne. SIBS-søskendekursus ledes af uddannede SIBS-gruppeledere fra Familiecenteret Skive (BUF) og Handicapteamet i Familiesektionen.
Er man interesseret I at deltage eller høre nærmere, kan man kontakte forebyggelseskoordinator Daniel Nors via skive.dk/sibs eller på 3052 1813.