2022 - VANDRERUTE I lørdags blev en ny 3,7 km vandrerute indviet fra Elkær Engsø til Selde.

Lokale borgere har sammen med Skive Kommune anlagt en ny vandrerute, der går fra Elkær Engsø til Selde, så besøgende kan opleve naturen og fuglelivet ved søen og nogle af de finurlige kunstværker i Skulpturlandsbyen Selde. Indvielsen af ruten forløb i høj solskin med en masse glade gæster. Cirka 80 mennesker var mødt op for at være med til indvielsen og gå en guidet tur på ruten, hvor Flemming Kofoed fortalte om vådområdeprojektet og søens tilblivelse. Gunhild Juhr fra Skulpturlandsbyen fortalte levende om kunstværkerne i Selde og tankerne bag. Indvielsestalen blev holdt Goska Rasmussen, formand for Teknik og Miljøudvalget. Har du selv lyst til at gå turen, kan du finde den på Vandreruter (skive.dk) og på naturstyrelsens hjemmeside: www.udinaturen.dk Stemningsbilleder fra indvielsen