Skive Byråd har vedtaget ny Affalds- og ressourceplan 2022 – 2034
Affalds- og ressourceplan 2022 – 2034 er lavet i samarbejde mellem de fire ejerkommuner, Holstebro, Lemvig, Struer og Skive kommuner samt Nomi4i/s
Skive Byråd har vedtaget den nye Affalds- og ressourceplan 2022 – 2034.
Kommunerne skal hvert sjette år udarbejde en affaldsplan, hvori de redegør for den nuværende situation på affaldsområdet samt fastsætter mål og planer for de fremtidige indsatser for håndtering af affald.
Målsætningen for den nye plan er blandt andet at sikre mindre affald og bedre udnyttelse af naturressourcerne, sikre mere og bedre genanvendelse, så affald, der kan genanvendes, ikke afbrændes unødvendigt.
Affalds- og ressourceplanen er opdelt i to dele:
En kortlægningsdel med status på affaldshåndteringen
En målsætnings- og planlægningsdel som beskriver baggrunden for fremtidige planer og målsætninger som vil blive gennemført i planperioden.