BYGGEGRUNDE I slutningen af marts, blev den længe ventede lokalplan for det 25 hektar store boligområde ved Ydunsvej i Skive endeligt vedtaget i byrådet.

Lokalplanen muliggør et varieret boligområde med over 200 boliger. Planen sikrer, at alle boliger i området får adgang til fælles, grønne opholdsarealer af høj kvalitet, og at der er gode stiforbindelser på kryds og tværs, så området fremstår åbent og forbundet med de eksisterende boligområder langs Ydunsvej og Thorsvej. Det er planen, at området kommer til at rumme i alt ca. 44 kommunale parcelhusgrunde og ca. 130 rækkehuse til udlejning. Områderne, hvorpå der planlægges rækkehuse, har Vestergaard Estate i samarbejde med N.C. Nielsen A/S opkøbt af den tidligere ejer. De første lejeboliger forventes at stå klar i 2026. Byggemodningen af de første 8 kommunale byggegrunde forventes at stå på fra marts til september 2026. Klik her for at se Lokalplan 318  - Boligområde ved Ydunsvej i Skive