MADDAGE VED LIMFJORDEN Østers, muslinger, vildt og friskbrygget øl. Fra den 23. til 25. september samles madoplevelser fra hele Limfjorden under ét nyt event, der handler om mere end at spise godt – det skal fortælle historien bag maden.

I riddersalen på Staarup Hovedgaard dækkes der op til en stemningsfuld aften, når den mere end 450 år gamle herregård danner ramme om en eksklusiv champagnesmagning ledsaget af mundrette snacks skabt af Limfjordens Hus. I de historiske omgivelser serveres lokale råvarer, sæsonens bedste ingredienser og smage inspireret af Limfjorden. I den lidt mere kuriøse og overraskende retning er arrangementet hos kulturcafé FLOW i Skive, hvor gæsterne spiser en hel middag med bind for øjnene. Uden synet skærpes de andre sanser, og selv en gulerod kan overraske. Sådan ser bare to af oplevelserne ud, når mere end 20 lokale aktører fra den 23. til 25. september står bag i alt 18 enestående arrangementer under Maddage ved Limfjorden. Fælles for dem alle er tre elementer: en smagsoplevelse bygget på lokale råvarer, et sted med karakter, og en fortælling eller oplevelse, der binder det hele sammen. Hvert arrangement er skabt specielt til eventet og kan ikke opleves andre steder eller på andre tidspunkter. Skal styrke turisme og lokale oplevelser Maddage ved Limfjorden har blandt andet fået støtte fra Skive Kommunes Erhvervs-, Turisme- og Arbejdsmarkedsudvalg. Støtten ligger i forlængelse af kommunens arbejde med at styrke turismen og synliggøre de særlige oplevelser, kvaliteter og lokale aktører, som Skiveegnen og Limfjordsområdet har at byde på. Med eventet bliver lokale råvarer, gastronomi og stedbundne oplevelser samlet i en fælles fortælling, der både kan skabe nye oplevelser for områdets egne borgere og være med til at gøre egnen attraktiv for gæster udefra.  Konceptet er inspireret af Kunstdage ved Limfjorden, som blev afholdt for første gang i maj og viste, at ét fælles tema kan samle mange små arrangementer til én stor oplevelse. Nu gentages opskriften med mad som omdrejningspunkt.  Louise Damgaard Terkildsen peger på, at eventet skal gøre gavn ud over de tre dage: Maddage ved Limfjorden er en oplagt måde at vise, at området har noget helt særligt at byde på – både for gæster udefra og for dem, der bor her. Vi håber, eventet bliver starten på en tradition, og at det giver aktørerne en anledning til at vise deres kunnen frem, siger hun. Stor opbakning fra lokale aktører Vi synes, konceptet er fantastisk, og vi meldte os med det samme, da vi hørte om Maddage ved Limfjorden. Vi håber, rigtig mange lokale og besøgende bakker op om eventet, siger Ask Schlichting, Restaurant Ballast.  Sammen med bryggeriet Hancock og mejeriet Thise leverer de en helt særlig aften, hvor de to stærke lokale producenter mødes i en gastronomisk oplevelse skabt af Restaurant Ballast. Aftenen begynder med en rundvisning hos Hancock. Herefter byder Restaurant Ballast på en menu, der med udgangspunkt i produkter fra både Hancock og Thise bruger øl, sodavand, oste, fløde og smør på nye og spændende måder. Den brede opbakning fra aktørerne er noget af det, Destination Limfjorden især glæder sig over. Der er masser af gode historier at fortælle om råvarerne og menneskene bag dem her ved fjorden. Med Maddage ved Limfjorden får vi en anledning til at samle dem og fortælle dem sammen, siger Louise Damgaard Terkildsen, projektchef i Destination Limfjorden.  Fakta om Maddage ved Limfjorden 23.–25. september 2026 18 arrangementer Mere end 20 lokale aktører Program og booking: https://www.destinationlimfjorden.dk/limfjorden/gastronomi/maddage  Eventet er udviklet med støtte fra Skive Kommune, LAG Skive-Viborg og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse  Kontakt for yderligere oplysninger Louise Damgaard Terkildsen, projektchef i Destination LimfjordenMail: ldte@destinationlimfjorden.dk Telefon: 2126 5109