Noget af det første 37-årige Emil Egerod Hubbard ser hver morgen, når han kigger ud ad sine vinduer, er marker. For fem år siden, midt i den første corona-nedlukning af landet, valgte Emil og hans hustru at flytte fra deres lejlighed på Østerbro i København og overtage hendes families slægtsgård tæt på landsbyen Lihme på Skiveegnen.  Emil Egerod Hubbard, der er født og opvokset i København, ligner ikke en mand, der har fortrudt den beslutning. Han fortæller med begejstring i stemmen, hvordan frisk luft, natur, og 800 meter til Venø bugt, passer ham ovenud godt. Slægtsgården har været i hustruens families eje siden 1645, og fællesskabet på egen har modtaget den lille familie med åbne arme.  - Frem for alt er hverdagen med to mindre børn blevet utrolig meget nemmere med en større have og et sæt bedsteforældre lige rundt om hjørnet, fortæller han.  Klog omlægning er afgørende  Der hører 44 hektar jord til slægtsgården, som parret udlejer til en landmand, og pudsigt nok er landbrugsjord blevet et omdrejningspunkt også i Emils arbejdsliv. Den 1. februar tiltrådte han en stilling som specialkonsulent inden for strategisk planlægning i Skive Kommune. Hans største opgave de kommende år bliver at være projektleder på den historiske aftale om Grøn Trepart. - Jeg føler mig meget privilegeret over at få mulighed for at sætte mit præg på så stor og vigtig en opgave, siger han.  Grøn Trepart er ikke alene en klimaopgave. Det bliver også et redskab til at skabe lokal vækst, udvikling og attraktive lokalsamfund, understreger Emil Egerod Hubbard.  - Det er afgørende, at det bliver en klog omlægning. Opgaven er at skabe bedre rammer for mennesker, natur og landbrug.  Fremtidens jordarealer skal ikke alene udnyttes 100 procent. De skal udnyttes 140 procent, lyder vurderingen fra den strategiske planlægger.  - Vi skal tænke os rigtig godt om og finde ud af, hvordan vi benytter arealerne bedst, når der både skal dyrkes fødevarer, være plads til bosætning og erhverv samt Power2X, solceller, vindmøller og natur og skov og lignende. Der er rigtig mange arealinteresser på spil, fastslår han.  Første udkast klar i august Hovedformålet med Grøn Trepart er: at bidrage til at forbedre vandkvaliteten i vores åer, fjorde og have at reducere drivhusgasser at indfri Danmarks klimamål og samtidig sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet og drikkevand Nationalt betyder aftalen, at 10 procent af Danmarks areal skal omlægges til skov, natur og vådområder. Samtidig skal der fokuseres på konkurrenceevnen i landbruget og en stærk, bæredygtig fødevareproduktion.  Tidsplanen er stram og ambitionerne skyhøje. Der er afsat 43 milliarder kr. til den enorme arealomlægning, der nationalt består af i alt 250.000 hektar ny skov og 140.000 hektar ny natur på områder, hvor der i dag dyrkes afgrøder på klimabelastede lavbundsjorde.  I Skive Kommune tilstræber forvaltningen Teknik, Miljø & Udvikling at skabe en smidig proces, hvor den enkelte landmand påvirkes færrest mulige gange, og samtidig holde fokus på at minimere de administrative byrder for områdets lodsejere.  Emil Egerod Hubbard er meget bevidst om, at det ikke er nogen ligetil opgave at koordinere den største ændring af Danmarks landskab i 100 år. Foto: Skive Kommune, Jane Gisselmann Kort på vej  Emil er uddannet landskabsarkitekt. Hans første opgave som projektleder for Grøn Trepart i Skive Kommune er at arbejde på en ”arealomlægningsplan”, der skal fremlægges for Skive Byråd inden udgangen af 2025. Første udkast til planen skal ligge klar allerede i august.  - Lige nu arbejder vi på et kort over, hvor god jorden er til at holde på kvælstof. Det er en faktor vi ikke har kigget så meget på før, når vi har vurderet udviklingsmuligheder. Men det giver ikke mening kun at fokusere på kvælstof og lavbundsarealer, når vi lige om lidt også skal finde mere plads til vores natur og beskyttelse af vores drikkevand, siger han og fortsætter:  - Men vi er nødt til at se på det hele i en sammenhæng, så vi kan få alle parametre med. Det her er ikke kun en øvelse i at udtage jord, det handler i høj grad om, at landmændene sikres den jord, der er mest optimal for dem at dyrke. Det er så hamrende vigtigt, at vi gør det ordentligt, understreger han igen.  Grundvand under de bedste marker De næste år kommer arbejdet med Grøn Trepart til at handle om, hvordan man udnytter den gode højtliggende landbrugsjord bedst muligt, og samtidig omdanner de kulstofrige lavbundsjorde til natur og skov.  Kommunen kommer med et oplæg til, hvordan den mener, at det giver mening at udtage jord. Herefter engagerer kommunen alle de lokale lodsejere i en dialog, hvor kortet kan ændre sig undervejs.   Emil Egerod Hubbard forklarer videre, at kommunen også vil kigge på, hvordan rekreative naturområder kan placeres i forlængelse af bysamfund, så lokalsamfundet får mest mulig glæde af naturen.  - Planen er båret af frivillighed. Det bliver en dynamisk plan, der hele tiden vil blive justeret og tilpasset alt efter, hvad der er muligt af frivillighedens vej. Hovedformålet er, at det bliver solide og langsigtede løsninger. Vi har kun det areal, vi har. Hvordan bruger vi det mest optimalt, så vi sikrer vores fødevareproduktion og samtidig løser opgaven? Det bliver et konstant fokus, siger han. Hans og hustruens egne marker ved Emil endnu ikke om bliver taget ud af produktion, men markerne ligger højt og er effektive landbrugsmarker. Det samme gælder for en stor del af markerne på Skiveegnen, hvor landbrugsjorden traditionelt er frugtbar og god. Alligevel vil det måske blive relevant at plante skov på nogle af de mest produktive marker.  - Grundvandet ligger ofte under nogle af vores allerbedste marker. Det er geologisk betinget. Vi har et kort over vores grundvandsreserver, og det er klart, at hvis vi har natur over vores grundvandsreserver, beskytter vi dem bedst muligt. Alt det skal vi også have set på, siger han.  Det største område geografisk Selvom arbejdets omdrejningspunkt er landbrugsjord, kommer der sandsynligvis ikke meget mudder på Emils gummistøvler i arbejdstiden. En af hovedopgaverne, som projektleder for Grøn Trepart, er at få alle både internt og eksternt til at arbejde i samme retning. Alene i Skive Kommune er 12 af kommunens medarbejdere involveret i større eller mindre grad i arbejdet med Grøn Trepart. Derudover kommer samarbejdspartnere fra Danmarks Naturfredningsforening og Fjordland, som repræsenterer landbruget.  Nationalt er arbejdet med Grøn Trepart opdelt i 23 geografiske områder. Skive Kommune skal samarbejde med de 18 kommuner, der har arealer ud til Limfjorden. De fleste af de 18 samarbejdskommuner kender Skive Kommune ganske godt, fordi der i flere år har været et tæt samarbejde mellem Limfjordskommunerne i Limfjordsrådet, hvor formålet er at forbedre vandmiljøet i Limfjorden. Emil Egerod Hubbard er meget bevidst om, at det ikke er nogen ligetil opgave at koordinere den største ændring af Danmarks landskab i 100 år.  - Limfjorden udgør en sjettedel af landet rent geografisk, og vi skal fjerne en tredjedel af den samlede mængde kvælstof. Samtidig er der mange meget forskellige interesser at varetage - både kulturelt og landskabeligt - fordi vi dækker hele området fra Aalborg i øst til Lemvig i vest. Det er 18 meget forskellige kommuner, fastslår Emil Egerod Hubbard. Græs som problemløser På Skiveegnen har en række samarbejdspartnere – blandt andre Energibyen Skive og Klimafonden Skive - længe ønsket at lave forsøg med græsproduktion på arealer med store udledninger af næringsstoffer. Græs kan, når det bearbejdes, både benyttes som protein i dyrefoder og kan også erstatte protein i menneskeføde.  Græsproduktion er ikke en del af Grøn Trepart. Men Emil håber, at græs som afgrøde kan være med til at løse nogle af problemerne. Han karakteriserer egnens landmænd som ”hamrende dygtige” og håber derfor, at græs i fremtiden kan få mere betydning for landmændene. Med de mange tiltag alene i Grøn Trepart håber og tror han, at vandmiljøet i Limfjorden i fremtiden bliver markant bedre.  - Der er meget fremtid og mange muligheder i de grønne tiltag, som allerede er i gang på vores egn. Og det er også nødvendigt. Vi skulle gerne opleve en fremtid, hvor vandmiljøet er så godt, at det bliver sjovt at dykke og fiske igen, siger han.  Lodsejere og borgere skal gå sammen Der kommer til at gå nogen tid, før Skive Kommune kan sætte et præcist tal på, hvor mange hektar landbrugsjord, der skal opkøbes og sættes ud af drift. Selvom der er afsat 43 milliarder kroner nationalt til blandt andet opkøb af jord, betyder det ikke, at Skive Kommune – eller andre kommuner – opkøber jord for at plante de store skovområder, der er en del af Grøn Trepart, understreger Emil Egerod Hubbard.  - Der bliver op til private, der har interesse i områderne, at finansiere og bestemme, hvor der skal være natur og skov, siger Emil Egerod Hubbard og uddyber.  - Vores opgave som kommune bliver at understøtte processen med input til, hvor de forskellige natur- og skovrejsningsprojekter gavner mest.  Emil Egerod Hubbard opfordrer derfor borgerne i lokalsamfundene til at gå sammen med de lokale lodsejere og pege på de områder, hvor de i fællesskab vurderer, at det er hensigtsmæssigt med ny natur eller skov.  - Borgergrupper og lodsejere kan sammen få rigtig meget til at ske. Det handler om at gå sammen, og se hvordan de bedst muligt styrker deres lokalsamfund. De skal finde hinanden og finde vilje, lyder opfordringen fra Emil Egerod Hubbard. Den 12. maj har Skive Kommune, Fjordland og Danmarks Naturfredningsforening indkaldt til et stormøde for lodsejere i Skive Kommune. Senere på året vil der også blive indkaldt til et borgerrettet informationsmøde om Grøn Trepart. Hvis du er interesseret eller har spørgsmål om Grøn Trepart, kan du finde Emil Egerod Hubbard i Skive Kommunes telt til Skivemødet fredag den 16. maj 2025 fra kl. 14-16.