Hun syner ikke af meget, som hun går rundt i de rå, højloftede lokaler, der engang husede et byggemarked i Skive midtby. Louise Vilsgaard slår ud med armene, peger og fortæller, mens der bliver banket, skruet og slæbt pallevis af materialer ind i det store, nøgne rum. Snart kommer de mange kvadratmeter til at summe af aktivitet. Cirka 3500 gæster – elever, studerende, virksomheder, iværksættere, uddannelser, organisationer, forskere og undervisere, står på gæstelisten, når tredje udgave af Green Innovation Week finder steder i Skive.  Sidste år satte den grønne innovationsfestival deltagerrekord. Denne gange kan Green Innovation Week, eller GIW som eventet hedder i daglig tale, markere endnu en milepæl: i år kommer deltagerne fra alle egne af landet, og GIW kan dermed kalde sig – et nationalt event. Slut med skrækhistorier Louise Vilsgaard er uddannet fra designskolen i Kolding og har specialiseret sig i at designe innovationsmiljøer. I dag er hun projektchef i GIW. Hendes øjne lyser, når hun fortæller om de mange deltagere, scener, paneldebatter, workshops og helt konkrete, grønne projekter, der skal arbejdes med på årets GIW. Intet i indretningen af festivalen eller afviklingen af programmet er overladt til tilfældighederne. At bringe mennesker sammen på tværs af uddannelse og erhverv så de sammen finder vejen til grøn udvikling, er det hun elsker og brænder for, fortæller hun.  - Vi snakker ikke bare. Vi handler. GIW’s fokus er at skabe mere grøn udvikling, og derfor skal vi gå forrest og involvere undervisere, elever, studerende og virksomheder i at samarbejde om både indhold og rammer til eventet, siger hun og uddyber:  - Der er blevet skabt loungemøbler, vegetarisk mad, formidling af teknologier, minimeret affald. Kopper og glas er fra genbrug og bliver vasket op. Vandet er fra hanen i stedet for plasticflasker. Formålet er, at alle lærer noget og erfarer, hvor mange forskellige kompetencer der skal til, for at det kan lade sig gøre, siger hun.  Handling, erfaringsudveksling og netværk er limen, der binder programmet sammen. Hovedformålet med GIW er at inspirere flere unge til at finde ud af, hvordan de med forskellige fagligheder kan arbejde med grøn omstilling. Og for virksomheder at møde deres kommende grønne medarbejdere.  - Vi er vant til, at medierne kun fortæller skrækhistorierne. Folk snakker om, at den grønne omstilling går for langsomt. Det gør vi noget ved. Der er masser rollemodeller derude, der skaber den grønne omstilling, og det skal frem i lyset, så de kan inspirere de unge til at arbejde med grøn udvikling og mindske kløfterne mellem uddannelse og erhvervsliv. Det gør vi her, siger Louise Vilsgaard. Væk fra gamle handlemønstre At GIW er placeret i Skive er ikke tilfældigt. Grøn udvikling har været kommunens kernekompetence i over 40 år. Adskillige banebrydende, grønne tiltag er udsprunget fra Skive. Senest den grønne, cirkulære industripark GreenLab Skive, der demonstrerer, hvordan fremtidens energisystem kan opbygges, og hvordan energi kan genereres, lagres og deles på nye måder. De mange innovative tiltag i Skive Kommune er typisk sket i et samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentligt støttede projekter og organisationer. Ifølge Louise Vilsgaard kan grøn innovation ikke bare sættes på skoleskemaet med tænkte cases. Undervisere, elever, studerende skal tage udgangspunkt i virksomhedernes reelle udfordringer. Hun og teamet bag GIW arbejder året rundt på at skabe samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelser. Arbejdet kulminerer i innovationsfestivalen. At designe et stort event som GIW så alle på tværs af faggrupper, brancher og uddannelsesniveau bliver klædt på til at arbejde med innovative, grønne løsninger både før, under og efter eventet er det vigtigste job, hun har haft i sin karriere, erklærer hun.  - Grønne løsninger kommer til at præge fremtidens arbejdsmarked, hvor kravene bliver skærpet og udfordringerne mere og mere komplekse. Vi skal væk fra gamle handlemønstre og i stedet samarbejde på tværs af fagligheder og baggrund for at løse de komplekse udfordringer, fastslår hun og fortsætter:  - Vi må ikke risikere, at vores unge bliver helt handlingslammede og tænker, at det dårligt nok kan betale sig at trække vejret. Det er deres fremtid, vi kigger ind i, og der er virkelig brug for, at vores unge får konkret erfaring med grøn udvikling og finder ud af, hvordan de kan bruge netop deres kompetencer i den grønne dagsorden. Løsninger på et sølvfad Louise Vilsgaard er født og opvokset på Mors og har boet og arbejdet i storbyer som Kyoto i Japan, Soul i Sydkorea, San Fransisco i USA og i København. Hun er selv et bevis på, at det giver mening at lade sig inspirere af andre.  Da hun boede i Kyoto, lagde hun mærke til, at japanerne brugte aktivt kul til at rense drikkevand og luft. Hun tog metoden med hjem og skabte sammen med en partner virksomheden Sort of coal, der sammen med sushi-kæden Sticks’ n’ Sushi var de første til at præsentere den for danskerne.  Det er bydende nødvendigt, at virksomheder, ungdoms- og videregående uddannelser, iværksættere og organisationer lærer af hinanden og samarbejder, hvis de nationale og internationale klimamål skal nås, mener projektchefen.  - Mange arbejder meget søjleinddelt i dag. Vi har brug for, at især uddannelser og erhvervsliv arbejder mere tværfagligt med grøn udvikling for at speede læringsprocessen op. På GIW kan alle prøve de allernyeste teknologier. Se de nyeste materialer og møde et kæmpestort netværk. Vi præsenterer det hele for dem på et sølvfad. Det er gratis at deltage. De skal bare komme og være nysgerrige og turde prøve at få hænderne i det, siger hun.   Håbet skal dyrkes Louise Vilsgaard er mor til en søn på 14 år. Både hendes mand og hendes bror arbejder med grøn omstilling og en stor del af parrets omgangskreds er også beskæftiget med grøn udvikling. Der bliver talt en del om klodens fremtid, biodiversitet, klimakrisen og de politiske ambitioner for den grønne udvikling rundt om spisebordet hjemme hos Louise Vilsgaard.  Håbet og troen på fremtiden sidder dog altid med ved middagsbordet.  - Det er skrækkeligt, at mange – især unge - bliver ramt af klimaangst. Derfor er det så vigtigt, at vi motiverer de unge, så de oplever, hvad lige præcis de kan bidrag med i den grønne udvikling. Vi skal have håbet tilbage og have skabt en gnist i dem. Det gør vi ved at præsentere dem for rollemodeller, de kan spejle sig i og selv erfare, at det er spændende, kreativt, sjovt, udfordrende og værdiskabende at arbejde med grøn udvikling, siger hun.