To store politiske spørgsmål er, hvordan vi forhindrer udvaskning af kvælstof til fjorde og havmiljø, og hvordan vi forsvarligt lagrer CO2 i undergrunden. Det er treparten netop kommet med en bred politisk rammeaftale for. De konkrete løsninger står Klimafonden Skive klar med. Fonden peger både på en løsning, der vil kunne værne de gispende fjorde mod udledning af kvælstof og give landbruget en afgrøde med et stort forretningsmæssigt potentiale. Sammen med landets førende forskere har Klimafonden Skive desuden en plan klar, der efter alt at dømme vil kunne lagre Danmarks samlede udledning af CO2 i mange årtier frem. - Det eneste, der mangler for at sætte forsøgsprojekterne i gang, er investeringsvilje og politisk grønt lys. Det sidstnævnte er vi kommet en stor del nærmere i dag med den politiske aftale for grøn trepart, lyder det fra Klimafonden Skive.   Verdens vigtigste opgave Anne-Mette S. Langvad er direktør i Klimafonden Skive. Hun omtaler sig selv som ”brobygger” og de projekter, Klimafonden Skive arbejder på, som ”banebrydende”.  - Vores arbejde består i at finde bæredygtige erhvervsløsninger i dialog med mange parter. Det er efter min mening verdens vigtigste opgave, fastslår Anne-Mette S. Langvad. Systemisk facilitering er den betegnelse, Klimafonden Skive selv bruger om sin arbejdsmetode. Omformuleret betyder systemisk facilitering, at Klimafonden Skive bygger bro mellem forskellige parter og interesser og peger på de barrierer, der forhindrer, at en grøn løsning med et erhvervspotentiale kan gennemføres.  Skive Kommune, som i flere årtier er gået forrest med grøn udvikling, skabte Klimafonden Skive i 2010 som en selvstændig fond, der er ejet af sin bestyrelse. Målet med fondens arbejde er at bane vejen for, at flere nye, grønne virksomheder kan spire frem.  ”Klog samfundsforandring” kalder Anne-Mette S. Langvad processen. - Vi taler med parterne og identificerer, hvor kæden hopper af. Det duer ikke at sætte en ny råvare i produktion, hvis den bliver for dyr, ligesom det ikke dur at producere en ny forarbejdet vare, hvis den ikke kan godkendes, siger hun og uddyber:  - Bare fordi teknologien virker, ændrer regelsættet sig ikke. Det kan for eksempel tage 10 år at få godkendt en ny fødevare i EU. Vi har et ekstremt langsommeligt godkendelsessystem, så for at gøre det smidigere, har vi fat i mange myndigheder på en gang.  Den prototype verden har brug for Fra vinduerne på Anne-Mette S. Langvads kontor er der udsigt til vindmøller og flere større industrivirksomheder. Klimafonden Skive bor ved siden af GreenLab Skive, som fonden har været med til at facilitere opbygningen af. Det er her, grundstenen til Klimafondens tankesæt blev lagt og afprøvet i praksis med troen på, at vi kan løse klima- og miljøudfordringer hurtigere, hvis vi samtidig skaber forretning sammen lokalt.  Det har i den grad vist sig muligt. Både selve ideen bag og udvekslingen mellem virksomhederne i industrisymbiosen er til fortsat inspiration.  - Det er en vigtig pointe i vores arbejde, at resultater og metode skal kunne bruges af andre, andre steder og inden for andre områder. Vi bruger også selv fortsat tankerne inden for Klimafondens udviklingsspor i dag med landbrug og bioøkonomi, siger Anne-Mette S. Langvad.  Anne-Mette S. Langvad bor i Viborg og har blandt andet arbejdet både på Aarhus Universitet Viborg og Region Midt, før hun blev ansat til at stå i spidsen for Klimafonden Skive. Foto: Jane Gisselmann Græs gør forretning grøn Området omkring Skive er karakteriseret af at være et udpræget landbrugsområde. I flere år har Klimafonden Skive samarbejdet med landbruget, forskere, erhvervsliv og myndigheder om at skabe en løsning, der både kan sikre landmændene en fortsat indtægt og samtidig forhindre, at kvælstof udvaskes til vores fjorde og vandmiljøer. Der er brug for 20.000 hektar landbrugsjord til et forsøgsprojekt for at vise, hvordan man både kan producere på land og forbedre vandmiljøet. Landbrugsjorden strækker sig i et bælte rundt om Skive Fjord og Hjarbæk Fjord, der begge er præget af akut iltsvind og en nærmest stendød fjordbund.  Et centralt element i trepartsaftalen er at styrke anvendelsen af danskproduceret protein og dermed reducere importen af soja. Aftalen peger også på et behov for en ny markreguleringsmodel, som tager højde for forskelle i udledning mellem afgrøder, hvor for eksempel majs har en relativ høj udledning.  Alt det kan en enkelt afgrøde hjælpe med til, lyder det fra Klimafonden Skive. Løsningen hedder græs.   - Græs vokser hurtigt. Det kan høstes flere gange om året, og det helt fantastiske ved græs er, at det er et meget effektivt værn mod udvaskning af kvælstof. Hvis vi går i gang nu, kan vi se en tydelig effekt på vandmiljøet om ti år, siger Klimafonden Skives direktør.  Græsprotein kan erstatte soja i dyrefoder og dermed mindske importen af soja fra regnskovsområderne. Og som noget nyt har forskere og virksomheder fundet frem til, at græsprotein også kan benyttes som supplement til mælkeprotein i menneskeføde. - Det er et unikt projekt. Massiv omlægning til græsproduktion i Europa ser jeg noget stort i. Vi kan blive de første i verden, der kan vise, hvordan man i et bæredygtigt samspil mellem landbrug og lokal industri kan skabe resultater på den klimamæssige dagsorden. Det er den prototype verden har brug for, fastslår Klimafonden Skives direktør. Fra CO2 til sten Klimafonden Skive har desuden i flere år samarbejdet med landets førende forskere om et projekt, der efter alt at dømme vil kunne lagre Danmarks samlede mængde CO2-udledning i adskillige år frem og måske være en gangbar løsning – også for håndtering af Europas CO2-udledninger.  Det er nemlig ikke nok at stoppe med at udlede CO2, hvis vi skal bremse den globale opvarmning. Vi skal også have trukket CO2 ud af atmosfæren og have det deponeret for at nå i mål med vores klimaambitioner. Undergrunden under den vestlige del af Limfjorden – Thy, Mors og Skiveegnen - og under dele af Nordsøen er særlig velegnet. Den består af moler og  vulkansk aske, der ligger i 200-300 meters dybde. Her kan CO2 i en naturlig proces omdannes til sten. Klimafonden Skives opgave er at bane vejen for, at forsøget sættes i gang. Potentialet i projektet er enormt, vurderer Anne-Mette S. Langvad.  - Det fantastiske ved løsningen er, at den ikke er generationsforringende. Naturen har gjort det samme i milliarder af år. Med teknologien kan vi sandsynligvis accelerere processen. Samtidig er projektet ikke visuelt forurenende. Borehullet er forholdsvis lille, og teknologien vil kunne skjules af noget, der er mindre end en container, vurderer Anne-Mette S. Langvad.  Når der gives grønt lys til at indlede de første forsøg, vil området blive et demonstrations-site, som resten af verden vil besøge, vurderer Anne-Mette S. Langvad.  Forskerne mener, at lagringsmulighederne i moleret er så store, at det svarer til, at Danmarks samlede udledning af CO2 i 60 år kan forvandles til sten. - Der kan være meget store erhvervsmuligheder i det her. Vores opgave bliver at sikre, at de lokale virksomheder kan komme ind i den her CO2-industri, der også har globalt potentiale, fastslår Anne-Mette S. Langvad.  Ikke tid til at fumle Anne-Mette S. Langvad er et menneske, der både professionelt og privat tænker i muligheder frem for begrænsninger. Når hun taler med sine børn på 10 og 14 år om fremtiden, er det med et udpræget håbefuldt mindset.  Hun er klar over, at en del børn og unge lider af klimaangst. I kraft af sit arbejde kan Anne-Mette S. Langvad være meget konkret, når hun forklarer sine børn, hvad der bliver gjort for sikre dem en fremtid, hvor der igen er fisk i vores indre farvande, og hvor Danmark har nået sine CO2-mål.  En fremtid, hvor vores industri er baseret på bæredygtige grønne biomasser, og hvor vækst ikke er lig med forurening af kloden. - Jeg siger til mine børn, at vi skal handle, vi kan handle. Og det gør vi også. Det er det, jeg går på arbejde for, siger hun og fortsætter:  - Der er ikke tid til at fumle. Men det gør vi heller ikke. Jeg har en massiv fremtidstro. Vi skal nok løse klimaudfordringerne.  Kører ind i fremtiden Der er seks ansatte i Klimafonden Skive. Anne-Mette S. Langvad håber, at der i fremtiden kommer flere aktører til som Klimafonden Skive. Det er der brug for, hvis vores erhvervsliv og industri skal præges i en bæredygtig retning. - Det tager tid at forandre meget store systemer.  Vi er nødt til at have instanser som vores, der kan facilitere de meget komplekse processer, hvis vi skal have ting til at ske, siger hun. Når udfordringerne i de projekter, som Klimafonden Skive arbejder på, er løst, og løsningerne er blevet økonomisk bæredygtige og har bredt sig til andre egne af Danmark og måske ud over landegrænsen, er Klimafonden Skive forpligtet til at slippe arbejdet og fokusere på nye bæredygtige tiltag og udviklingsvirksomheder. Så er fonden i gang med at udtænke, hvilke andre store samfundsudfordringer der kan løses med en erhvervsorienteret og bæredygtig tilgang. - Vores arbejde er en slags permanent iværksætteri. Når der kommer industri ud af det, er vi videre. Men det passer mit temperament fint. Når jeg kører på arbejde i dag, føler jeg, at jeg kører mod fremtiden. Jeg kan se forandringerne i landskabet. Både vindmøllerne, biogasanlæg og de overvandede landbrugsområder. Og forhåbentlig kan jeg snart se en masse græs, siger hun.