Hvordan oplever du den grønne omstilling? Hvilke bæredygtige valg fylder i din hverdag, og hvad gør det nemt eller svært at leve mere klimavenligt?
Det er nogle af de spørgsmål, vi har undersøgt gennem en række spørgeskemaundersøgelser blandt borgere i Skive Kommune. Nu er vi nået til den tredje og sidste undersøgelse, og vi håber, at mange vil bidrage med svar, der kan skabe ny viden om, hvordan borgere oplever og bidrager til den grønne omstilling i Skive Kommune.
Svarene skal hjælpe os med at få et bedre billede af borgernes erfaringer, holdninger og engagement i den grønne omstilling. Samtidig giver undersøgelsen mulighed for at se, hvordan holdninger og vaner har udviklet sig gennem projektperioden.
Spørgeskemaet tager mindre end 12 minutter at gennemføre og består af korte afsnit med spørgsmål om hverdagsvaner, lokalsamfund og grøn omstilling. Der er også plads til at dele dine egne idéer, erfaringer og tanker.Som tak for hjælpen kan du deltage i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr. til Skive Handel.
Undersøgelsen er en del af Klimalandsbyinitiativet og forskningsprojektet Speak Up, som støttes af Interreg Nordsøregionen.
Deltag i undersøgelsen via linket her