- Nogle gange ser jeg sammenhænge, som andre ikke ser. Da jeg læste om klimalandsby-projektet, kunne jeg ikke lade være med at involvere mig. Ordene er Karina Miltersens. Hun sidder i en blød kurvestol på sit yndlingssted – et orangeri i haven. Fra orangeriet er der udsigt til den landejendom hun og hendes mand købte for knap 20 år siden, da de var helt unge – 22 og 23 år.  Vi skal tale om, hvorfor Karina Miltersen ikke kunne forestille sig at bo andre steder end på landet. Vi skal også tale om, hvad det har betydet for en landsby som Lem at blive udråbt som ”klimalandsby” sammen med de øvrige landsbyer i Sydvestsallingklyngen og modtage en million kroner af Skive Kommune til flere grønne tiltag.  Karina Miltersen har sat hjemmebrygget saft, nybagte småkager og kaffe med havremælk på bordet. Hun er født og opvokset i Ramsing fem kilometer fra landejendommen i Lem. At bo på landet er en nødvendighed for hende, forklarer hun. - Det er sindssygt vigtigt for mig at bo et sted, hvor der er højt til loftet. Der er healing i naturen. Jeg har brug for at stikke fingrene i jorden og gå i bare tæer. Ro i omgivelserne giver mulighed for at mærke alt det, som kommer indefra, siger hun.  Ro kommer indefra, mener Karina Miltersen, der ikke kunne bo i en større by. Foto: Skive Kommune, Jane Gisselmann Innovativ ”popcornhjerne” Det var Karina Miltersen, der opdagede, at det var muligt at blive ”Klimalandsby” og få en million fra Skive Kommune til grønne initiativer.  Forinden havde hun drømt om at få oprettet ”en byttebiks” i et klasselokale, i stedet for at rage den del af skolebygningen ned som led i at skulle spare kloge kvadratmeter. Hun kontaktede en anden ildsjæl fra lokalsamfundet, Mette Høstgaard, som allerede var en del af klimaudvalget i kommunen, og sammen idéudviklede de to kvinder på flere grønne initiativer i området – forvissede om, at det skulle være Sydvestsallingklyngen, der løb med den grønne hæder og millionen til udvikling.  - Siden er der kommet en masse flere frivillige til projektet, dem har vi heldigvis mange af her, hvor vi bor, siger Karina Miltersen.  Karina Miltersen beskriver sig selv som en ”kreativ popcornhjerne”, der trives med udvikling.  - Idéudvikling er min styrke. Jeg er en igangsætter, der er vild med at være visionær og innovativ. Jeg er i det hele taget supergod til at sætte noget i gang, dog har jeg brug for hjælp til at sortere mine popcorn og til at få dem i mål, siger hun med et stort selvironisk grin og uddyber. - I min verden er alt som udgangspunkt muligt. Det handler bare om at finde den rigtige vej.  En million til grønne tiltag Missionen lykkedes, og i 2024 blev Sydvestsallingklyngen officielt udråbt til ”Klimalandsby”.  Med titlen fulgte en million kroner til grønne udviklingstiltag i lokalområderne.  I Sydvestsallingklyngen betyder den nye titel, at der nu bliver arbejdet aktivt på at forbinde de fire landsbyer i klyngen med en ”klimaring”, hvor grønne oaser til leg og læring om klima natur og biodiversitet, selvforsyning og bæredygtig brug af jorden såsom fælles køkkenhave og frugtlunde skal binde Lem, Vejby, Ramsing og Håsum sammen.  Karina Miltersen er frivillig i ”genbrugs-gruppen” i Klimalandsbyen og glæder sig over, at landsbyklyngen har fået den genbrugscafé, hun i sin tid drømte om. Café Forny hedder caféen, som har lokale på den tidligere Ramsing Skole, hvor Karina Miltersen gik i skole som barn.  Sydvestsallingklyngen har i forbindelse med projektet oprettet en ”klimakalender”, hvor alle årets arrangementer i lokalområdet nu har fået et grønt tvist.  Den årlige fastelavnsfest er således i hjemmelavet genbrugsudklædning. Running dinner er med mere grøn mad, og revyen i år handlede om klimavenlige tiltag i hverdagen leveret på en humoristisk måde. Klimalandsbyen står også bag plante-byttedag og haveworkshops og inspirerende, grønne foredrag er drysset ud over hele året. Det glæder Karina Miltersen:  - Jeg mærker virkelig, hvordan vi bygger broer og kommer tættere på hinanden i det her projekt. Klima skaber sammenhold. Det er det hele værd, og på sigt vil vores engagement også smitte af på bosætningen, er jeg sikker på. Det er ikke kun os, der går op i grønne tiltag. Det gør mange familier i dag, siger hun.   I sommersæsonen er familien næsten selvforsynende. Jorden bliver dyrket med permakultur. Foto: Skive Kommune, Jane Gisselmann Alle kan gøre en forskel I sit private liv arbejder Karina Miltersen også for at skabe en grønnere hverdag.  - Jeg er opdraget i en tid med køb og smid-væk kultur. Jeg kan ikke pudse min glorie på den front. Men de senere år har jeg gået meget op i, hvad vi rent faktisk kan gøre, for at sætte et mindre klimaaftryk. Vi kan ikke alle sammen redde verden, men vi kan hver især skabe bevidste ændringer i vores hverdag og i fællesskab gøre en markant forskel i positiv retning, siger hun.  I dag køber Karina Miltersen stort set aldrig nyt tøj til mig selv, men primært genbrug. Familien genbruger alt det, de kan. Mælkekartoner bliver brugt til at fryse bær fra haven. Gamle lagner bliver revet i stykker og genbrugt i stedet for køkkenrulle. Tøj bliver repareret. Hullede t-shirts bliver til gaveposer og hullede bukser til shorts. Alle grønne rester fra køkkenet og madpakkerne bliver spist af hønsene, som til gengæld giver familien lækre æg, og Karina Miltersen går højt op i sin køkkenhave, hvor hun praktiserer én bestemt slags dyrkning – permakultur - og vander med regnvand. Familien er i sommerperioden stort set selvforsynende med grøntsager, frugt og bær. - For mig handler det ikke kun om bæredygtighed men også om mental sundhed og balance, siger hun.  Det store orangeri er Karina Miltersens yndlingssted. Foto: Skive Kommune, Jane Gisselmann Et års energi på en arbejdsdag Landejendommen, hvor Karina Miltersen bor med sin mand og tre børn på 16, 12 og 9 år er fra 1922 og var et såkaldt ”håndværkertilbud”, da Karina Miltersen og hendes mand, der dengang var hendes kæreste, købte ejendommen og de 1,5 hektarer i 2007. I dag er alt gennemrenoveret, og i en selvstændig længe har Karina Miltersen, der er uddannet portrætfotograf, i en årrække haft sit eget foto-atelier. Det er dog et stykke tid siden, hun sidst praktiserede sit fag. I 2015, da hun var gravid med sit yngste barn, gik hun ned med stress første gang. Hun var dengang ansat hos et fotofirma, der tog klassebilleder af skoleelever, arbejdede i perioder 60 timer om ugen og følte jævnligt, at hun havde forbrugt ”et års energi på en enkelt arbejdsdag”.  Hjemme i Lem var renoveringen af stuehuset på højeste blus, og ejendommen stod praktisk talt uden tag. Samtidig var parrets mellemste barn – en søn, der dengang var knap tre år, vågen op til 25 gange hver nat. - Det skulle jo gå galt, konstaterer hun.   Frivillig kamp for Sydvestsallingklyngen Siden sagde Karina Miltersen sit job op og havde håbet på, at hun kunne få en velsmurt forretning som selvstændig portrætfotograf op at køre. I perioder gik det fantastisk godt, men til sidst måtte hun lægge drømmen på hylden, da hun kollapsede total og derfor ikke har været på arbejdsmarkedet siden. Hendes mellemste søn er i gang med udredning og lider af skolevægring. Selv har hun for nylig fået diagnosen ADHD.  - Der faldt mange ting på plads for mig, da jeg fik diagnosen. Jeg har stadig meget, jeg gerne vil opnå med livet og bruge mig selv til, men lige nu er jeg nødt til at tage det i det tempo, jeg kan, siger hun og uddyber:  - Jeg vil stadig gerne bidrage positivt i det omfang jeg kan. Jeg drømmer om at hjælpe andre, der går igennem det samme, som jeg har været igennem, bruge mine kreative evner i højere grad, videreuddanne mig, skrive bøger, holde foredrag, rejse mere og - nå ja - lave en vejbod med alt muligt lokalt og klimavenligt. Idéerne står i kø, energien arbejder jeg på, så mangler jeg bare dem, som kan gribe dem og lægge en plan.  - Jeg har øvet mig i mange år på at presse mig selv. Det med at køre på flade cykeldæk og træde dobbelt så hårdt på pedalerne end andre. Jeg har været vant til at skulle overpræstere. Nu passer jeg på mig selv, fastslår hun. Arbejdet med Klimalandsbyerne har haft stor betydning for Karina Miltersen. Foto: Skive Kommune, Jane Gisselmann I pagt med naturen Karina Miltersen er født og opvokset på Skiveegnen nær den landsby, hvor hun bor. Hun taler rørt om, hvordan naturens skønhed, fjorden og roen på landet betyder uendeligt meget for hendes hverdag og trivsel. Storbyer kan intet i forhold til, hvad landsbylivet kan tilbyde, mener Karina Miltersen, som tror fuldt og fast på, at livet på landet i fremtiden kommer til at tiltrække flere mennesker, for vi har brug for roligere og mere harmonisk liv i pagt med naturen.  - Mange mennesker i dag leder efter noget i det ydre, som i virkeligheden er inde i os. Dermed bliver vi afkoblede fra vores sande natur og kommer i ubalance. Livet bliver meningsløst og uden retning, selvom vi har alt, hvad vi kunne ønske os i det ydre. Det er her et liv på landet kommer ind i billedet. Her er stille, højt til himlen, albuerum og ro til at mærke efter. Balance er blevet mit pejlemærke, fastslår hun. Hele sit voksenliv har Karina Miltersen været frivillig i forskellige sammenhænge. At engagere sig og kæmpe for at Sydvestsallingklyngen skulle blive en af Skiveegnens ”Klimalandsbyer”, har været godt, fortæller hun.  - Jeg har stadigvæk et stort behov for at bruge mig selv. Det er ingen hemmelighed, at vores jordklode brænder, derfor må vi skabe positive og bæredygtige forandringer nu - ikke mindst for vores børns skyld. Det føles godt at være med til at gøre en forskel, siger hun.