Skive Kommune har bidraget med projektmidler og støtte, men det er de lokale borgere, der har båret arbejdet. Knap 200 frivillige har deltaget i workshops og udviklingsarbejde, og sammen har de skabt konkrete tiltag for et mere klimavenligt og bæredygtigt lokalsamfund. Messen blev dermed et tydeligt eksempel på, hvad der sker, når kommunen giver borgerne mulighed for at udvikle og lede lokale klimaprojekter selv. Initiativtager Karen Refsgaard ser tilbage på processen med tilfredshed:  - I starten var vi tre, så var vi seks, så var vi pludselig 25 projektgrupper med samlet set knap 200 frivillige – og så er vi her i dag, hvor der måske er 400-500 mennesker, som allerede er blevet inspireret, aktiveret eller har lært noget nyt. Så jeg vil sige, at jeg er meget tilfreds. Hun understreger dog, at mobiliseringen af beboerne i Vestsalling har været den største udfordring i hele klimalandsbyprojektet:  - Vi troede det var enklere, men det kræver faktisk meget at mobilisere 3000 indbyggere.  Karen Refsgaard havde travlt med at få det hele til at gå op i en højere enhed på Klimamessen. Her er hun fanget i et sjældent stillestående øjeblik. For at få flere med besluttede initiativtagerne at samle områdets mange foreninger til aftener med mad og workshops. Her kunne alle byde ind med idéer og perspektiver, hvilket resulterede i 25 projekter med hver deres arbejdsgruppe. Dermed fik borgere mulighed for at lede og drive de projekter, de selv brændte for – og det blev et vendepunkt for hele processen. Claus Verner Mikkelsen, en anden af initiativtagerne, fortæller:  - Det har været et år med fuldt tryk på, og rigtigt mange har været involverede. Vi kan jo kun skabe det her i fællesskabet – og det er den iværksætterånd, der i Vestsalling.  Han fremhæver, at kommunen har hjulpet med projektstøtte, men at alt er skabt på baggrund af frivilliges indsats. Selv skoler og daginstitutioner har bidraget med projekter om biodiversitet, sommerfuglehaver og affaldssortering. Ifølge Claus viser det, hvordan idéerne spreder sig i hverdagen – helt ned til bedsteforældrene, der nu lærer om affaldssortering fra deres børnebørn. Claus Verner Mikkelsen foran plancher af det rige plante- og dyreliv, man har arbejdet med langs stierne og i naturen i området. Giv slip og tag dialogen Skive Kommune har fulgt projektet tæt. Projektleder i Energibyen Skive, Signe Bak Jørgensen, fortæller, at man i dette pilotprojekt har fået mange vigtige erfaringer i arbejdet med borgerinddragelse: - Det har også for os som kommune været en øvelse i at prøve at give lidt slip og ikke at tage kontrollen, når tingene begynder at gå skævt. I stedet for en traditionel top-down tilgang har kommunen arbejdet løsningsorienteret og gået i dialog med borgerne, når samarbejdet blev udfordret. Det har betydet lange møder med styregrupperne, hvor man sammen har adresseret udfordringerne, justeret og fundet løsninger. En anden vigtig erfaring har været, at det er kommunens ansvar at vurdere, hvornår projekter bliver for komplekse til at overlade til borgerne. Som Signe Bak Jørgensen siger:  - Vi skal være bedre til at vurdere, hvornår noget bliver for svært. Hvornår er det noget vi kan samarbejde om – og skal vi sidde med ved bordet eller skal vi sidde for bordenden? Watt, volt og transformatorstationer er ikke så lige til Karen Refsgaard har også oplevet, at nogle af projekterne umiddelbart har været lidt for komplekse for borgerne. Dette har eksempelvis været tilfældet i forbindelse med ønsket om at få etablere et energifællesskab. - Det er svært for folk at forstå forskellen på watt og volt, kW, kilovolt, kapacitet, forbrug og transformatorstationer – så der er mange ting, man skal lære om elektricitet. Heldigvis er lokale elektrikere nu tilknyttet projektet. De har både de rette kompetencer, kender foreningslivet i området og ved hvordan det fungerer lokalt, hvilket ifølge Karen er guld værd og nødvendigt for, at projektet kan drives videre. Selvom projektperioden nu er ved at være ovre, er det tydeligt, at klimaarbejdet i Rødding-Lihme kun lige er begyndt. Udover et energifællesskab, ønsker man at arbejde videre med at få skabt et sammenhængende stisystem fra Nymølle til Hostrup samt skabe grundlaget for et tiny house-bofællesskab i området. Men selvom gåpåmodet og engagementet er højt, så er det nogle store projekter, der nu skal følges til dørs. Et af projekterne, man ønsker at arbejde videre med, er at få mere bæredygtige boformer til Klimalandsbyerne. Dette vil kræve mange tilladelser og dispensationer. Så her håber arbejdsgruppen bag, at kommunen kan hjælpe dem godt på vej.