Legetøj skifter hænder på kryds og tværs, og det har givet børnene en konkret anledning til at tænke mere bæredygtigt i hverdagen. Ifølge forsker Nanna Jordt Jørgensen skal børn ikke bare ses som individer, der i fremtiden kan spille en rolle i den grønne omstilling – de er vigtige aktører her og nu og kan være med til at skubbe til måden, vi lever på.  Enhjørninger, puslespil, sanselegetøj til babyer og en guitar, der siger lyde, når man trykker på knapperne. Der er masser af spændende ting i både plastik, pap og træ. Men selvom legetøjet kommer i forskellige former og farver, har det én ting tilfælles – det er givet videre af lokale børn, som håber, at andre børn kan få glæde af det igen.  Nogle af de børn, der har afleveret legetøj i byttebiksene, er brødrene Mads og Kristian Stærdahl Jepsen. Storebror Mads på 11 år var i lang tid optaget af drager og dinosaurer, men da interessen begyndte at dale, afleverede han seks flotte plastik-dinoer i byttebiksen i Lem:  - Det er sådan fedt nok at give legetøjet videre, for så er der andre børn, der kan blive glade over det, fortæller Mads stolt, mens lillebror Kristian på 6 år nikker.  Ligesom sin storebror har Kristian også afleveret legetøj i byttebiksen – og med lidt hjælp fra sin mor, Camilla Jepsen, kommer han i tanke om, hvad det var, han gav videre:  - Nå ja, den dér irriterende edderkop – den gad jeg ikke lege med mere, udbryder han nærmest lettet. - Ja, den legede du ikke med i lang tid, og så var det bedre, at den kom videre til et andet barn, siger hans mor med et forklarende nik.  Camilla Jepsen, 34, med sine to sønner Kristian på 6 år (tv.) og Mads på 11 år (th.), har afleveret brugt legetøj i byttebiksen i Lem. Foto: Adam Liebach/Nærkant  Familien, der har afleveret legetøj i byttebiksen to gange, har – udover den oplagte anledning til at få ryddet op derhjemme – også fået noget andet ud af det:  - Det giver samtidig drengene en læring om, at ting kan bruges flere gange og i flere generationer. Og når vi kommer derned en uge senere, konstaterer vi: Hov, din dinosaur er væk – der var nok én, der var glad for at få den med hjem. Det synes jeg er godt at lære, forklarer Camilla.  Legetøjet har et liv – både før og efter os  Ifølge Nanna Jordt Jørgensen, Ph.d. i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og lektor ved Københavns Professionshøjskole, er der et pædagogisk potentiale i at give børn blik for det tidsperspektiv, der er i vores forbrug – og her er arbejdet med genbrug i f.eks. en lokal byttebiks en rigtig fin måde at gøre noget abstrakt meget konkret:  - Alle disse ting har en historie. De er lavet af noget, kommer fra noget og har tidligere været nogle andres – og hvad sker der med dem, når jeg ikke bruger dem længere? Det er enormt vigtigt, at børn får en fornemmelse af, at mange af de ting, vi omgiver os med i vores hverdag, har et liv før og efter os.  Nanna Jordt Jørgensen pointerer, at et grønt initiativ som en byttebiks måske kan lære børnene noget, som deres forældre ikke nødvendigvis selv fik med. For hvor vi måske tidligere havde en tendens til at købe nyt, hver gang vi havde brug for det, værdsætter mange børn i dag genbrug. Og ifølge hende kender børn i Danmark til disse emner langt tidligere, end vi måske umiddelbart tror:  - Som voksne kan vi godt være tilbøjelige til at tænke, at nej, de er jo alt for små til at skulle tænke på disse ting, men vores forskning viser, at børn helt ned i børnehavealderen ved ting om klima og miljø, og her er det faktisk vigtigt, at man tør møde børnene, når de stiller svære spørgsmål. Anne Sofie Højbjerg, 33 år, viser byttebiksen i Ramsing frem. Foto: Adam Liebach/Nærkant Byttebikse er blevet et grønt samlingspunkt 33-årige Anne Sofie Højbjerg, der har været med til at udvikle konceptet for byttebiksene, fortæller, at man fra starten har tænkt børnene ind i indretningen af containerne – og det ser ud til at have givet pote. Ifølge hende bliver legetøjet hurtigt skiftet ud, og det er rigtigt fine ting, der bliver givet videre: - Jeg fandt nogle Pokémon-kort til min nieces børn. Det var nogle rigtigt fine kort, som ellers koster mange penge – og de blev enormt glade for dem! Så jeg synes, det er ret vildt, at den slags bliver afleveret hernede. Et par gange om ugen tager hun ned i byttebiksen i Ramsing for at rydde op og sørge for, at både legetøj og andet står pænt. Ofte møder hun andre dernede – både folk hun kender og nye, som hun falder i snak med. - Mit indtryk er, at folk gerne vil give til fællesskabet og værner om det. Derudover er det nærmest blevet et samlingspunkt for landsbyerne. Står man og mangler en ting, spørger man bare – og så er der altid nogen, der kender nogen, forklarer hun smilende.  Martin Kristensen og Tina Vendelbo med deres to børn, Magnus, 8 år, og Alberte, 6 år. Foto: Adam Liebach/Nærkant  - Det skal gå begge veje Hjemme hos familien Vendelbo Kristensen er den lokale byttebiks også blevet populær blandt børnene – faktisk så populær, at de har været nødt til at indføre en regel, forklarer Martin Kristensen, som er far til Magnus på 8 år og Alberte på 6 år: - Vi har lavet denne her regel, at skal man have en ting med hjem, skal man også have en ting med derom – for det går ikke kun én vej! Det skal gå begge veje, siger han samvittighedsfuldt. Selvom børnenes forældre, Martin og Tina, er særdeles aktive i klimalandsbyprojektet, virker de en smule overraskede over, hvor hurtigt de yngste i familien har taget byttebikskonceptet til sig: - For børnene er der faktisk gået lidt sport i at finde nogle ting herhjemme, som de ikke længere bruger, men som andre kan få fornøjelsen af. Så det har været sjovt at se, hvordan de har reageret på det. Sønnen Magnus har fundet bamser, gravemaskiner og – måske det bedste – et stort Spiderman-ur til væggen. Lillesøster Alberte har fundet et skateboard og en masse hesteting, herunder rideudstyr, som familien dermed slap for at skulle købe fra nyt. - Det synes vi jo er en fantastisk læring at få fra en ung alder – de her ting har en værdi, de er for gode til at smide ud, og andre børn kan have rigtig stor glæde af dem, fortæller Tina Vendelbo entusiastisk. I alt mener familien at have besøgt byttebiksen i Lem ca. 20 gange, hvoraf børnene har byttet omkring 10-15 stykker legetøj. Alberte, 6 år, har blandt andet fundet et skateboard, som hun nu fræser rundt på. Foto: Adam Liebach/Nærkant  I lokalsamfundet kan vi gøre en forskel Ønsker man at lære sine børn om klima og bæredygtighed, er det ifølge Nanna Jordt Jørgensen vigtigt at tage afsæt i noget konkret, som børnene kan sanse og røre ved, og hvor de selv kan være med til at finde løsningerne. Derfor er en byttebiks eller affaldssortering gode tiltag, der i det små involverer børn i den grønne omstilling. Megen forskning peger på, at læreprocesserne omkring bæredygtighed skal foregå i alle dele af barnets hverdag – i skolen, hjemmet og lokalsamfundet. Særligt fællesskabet i en landsby kan spille en vigtig rolle: - Her oplever barnet ikke bare at handle som individ, men at indgå i et fællesskab, hvor man gør ting sammen. Denne læring er særdeles vigtig for at kunne håndtere de her problematikker - både på et praktisk, men også på et mentalt niveau. Ansvaret må aldrig hvile på en 5-årigs skulder – det kan blive en stor byrde at bære rundt på. Så derfor er det vigtigt for barnet at opleve, at fællesskabet trækker i flok – og at vi sammen kan gøre en forskel i vores lokalsamfund og i andre aspekter af vores hverdag, fortæller Nanna Jordt Jørgensen. Byttebiksene i Ramsing og Lem synes allerede nu at have haft en positiv effekt i Sydvestsalling – både på børnene, deres forældre, fællesskabet og den grønne dagsorden. Martin Kristensen, der også er medlem af klimaklyngens styregruppe, er spændt på at følge, hvordan konceptet klarer sig over tid: - Jeg håber, det er noget, vi kan fortsætte med i mange år. Hvis det fortsætter med at køre, som det gør nu her – så har det bare været en kæmpe succes. Speak Up er støttet af Interreg North Sea, med Gemeente Groningen som leadpartner. Projektet har 12 partnere fra seks forskellige lande - Holland, Belgien, Frankrig, Danmark, Sverige og Tyskland.