Den tidligere toiletbygning var stærkt nedslidt og trængte til udskiftning. Arbejdet med at fjerne den gamle bygning startede midt i maj, og nu er den nye bygning klar til brug fra fredag den 9. august 2024. Bygningen indeholder et handicaptoilet, et unisex toilet og et fælles teknikrum. Størrelse og indretning på den nye bygning er næsten identisk med den gamle, hvilket har muliggjort genanvendelse af fundamenter og fremførte forsyningsledninger.
Bygget med eldrevne maskiner
En stor tak rettes til håndværkerne, som har bidraget til opførelsen af denne lille, men dog vigtige bygning. Ligeledes en tak til anlægsarbejderne, som med innovative eldrevne maskiner har udført belægningsarbejdet - det er også et skridt mod den grønne omstilling.
Pitstop på Ny Viborgvej ved dæmningen
Vi håber, at både forbipasserende og lokale skibonitter vil få stor fornøjelse af de nye faciliteter på rastepladsen – Ny Viborgvej 1W. Så næste gang du er på farten - planlæg et pitstop her.