Tirsdag den 22. september inviterer Skive Kommune alle interesserede med til officiel indvielse af det 94 ha store vådområde ved Harre Nor.
Projektet har blandt andet betydet, at det gamle pumpelag er blevet nedlagt, så vandet igen kan få lov til at præge landskabet. Der er skabt kontakt til Harre Vig og vandstanden i Harre Nor har allerede vidst tydelige tegn på denne kontakt. Nogle dage løber vandet ud af området mens det andre løber ind.
Projektet kan ses fra A26, hvilket har gjort det tydeligt for mange borgere at der er sket en væsentlig ændring i landskabet.
– Det er et projekt, vi har arbejdet på længe, men det har været fantastisk at arbejde sammen med lodsejerne i området, som hele tiden har været positive overfor projektets gennemførelse. Harre Nor er endnu et eksempel på, hvordan vi kan give naturen mere plads og samtidig skabe et spændende område for både borgere og dyreliv, siger Winnie Post, biolog hos Skive Kommune.
Indvielsen finder sted tirsdag den 22. september klokken 16 ved Vilevej 2a.
Program
Kl. 16.00 Pølser, vand og kaffe v/ Salling UdlejningKl. 16.15 Anders Bøge, Formand for Udvalget for Grøn Trepart indvier projektetKl. 16.30 Repræsentant fra lokale lodsejere tager ordet.Kl. 16.45 Afhængig af vejret er der mulighed for at gå rundt i området på egen hånd. Udsigten fra højdedraget kan dog være tilstrækkeligt til at få overblikket over området.
Husk praktisk fodtøj og måske en kikkert.
Alle er velkomne til at kigge forbi.