VALG En tidligere beslutning om at flytte valgdistriktet Aakjær fra Aakjærhallen til KulturCenter Skive bliver ikke gennemført.

Valgbestyrelsen havde oprindeligt besluttet at flytte valghandlingen til KulturCenter Skive, da tilgængeligheden i Aakjærhallen blev vurderet som utilstrækkelig. Efter en nærmere afklaring med Indenrigsministeriet stod det imidlertid klart kort før Økonomiudvalgsmødet, at valgstedet ikke kan flyttes til en ny placering uden samtidig at ændre eller sammenlægge valgdistrikter. Det betyder, at valgstedet i Aakjær vil være placeret i Aakjærhallen ved Folketingsvalget 2026. Skive Kommune beklager den forvirring, som den tidligere udmelding kan have skabt. Beslutningen om at flytte valgstederne på Fur og i Glyngøre fastholdes. Økonomiudvalget har godkendt ændringerne, da flytningerne sker inden for de eksisterende valgdistrikters geografiske områder. De opdaterede valgsteder vil fremgå af valgkortet, som alle stemmeberettigede borgere modtager forud for valget.