Hvordan ændrer vi på det faktum, at cirka 40 procent af den CO2, der udledes på verdensplan, stammer fra byggeriet. Og hvordan skal vores boliger se ud i fremtiden, hvis vi skal løse den udfordring?  Alle, der er interesserede i at få svar på de spørgsmål kan med fordel rette blikket mod Skive. Her er intet mindre end et af Danmarks første regenerative egnshuse på tegnebrættet. Spottet hedder bygningen, der skal etableres med hjælp fra fondsmidler og forventes at kunne åbne dørene i 2028 som et åbent demonstrationshus til inspiration for andre.  Formålet med Spottet er at give et bud på, hvordan vi i fremtiden bygger på en måde, så vi minimerer materialer som tegl, rockwool, stål og beton, der kræver store ressourcer at producere, og i stedet benytter organiske restmaterialer og genbruger byggematerialer fra nedrevne bygninger.  Hvor langt på naturens præmisser? Stine Borup Christensen er projektleder for Spottet og har den tætte kontakt til både Europas førende rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed Sweco, der har været med til at udvikle Spottet fra projektets spæde start, samt de universiteter og private virksomheder, som også er en del af prestigeprojektet.  Hun er begejstret over projektets flyvehøjde. - Vores arbejde består i at undersøge, hvor langt vi kan nå på naturens præmisser. Spottet bliver et eksempelbyggeri, der viser, hvordan vi finder merværdien i et byggeri baseret på biogene og genbrugte byggematerialer. Vi kigger kort fortalt på, hvordan vi ville bygge, hvis vi havde kloden som kunde, siger hun og uddyber: - Vi har ikke alle svar endnu, men det er dem, vi undersøger, og det er hammerspændende, fastslår hun.  Spottet skal opføres af biologiske materialer som træ, hamp, halm, der skal kombineres med genanvendte materialer som tegl, beton, mursten og andre restprodukter. Fælles for materialevalget bliver, at de skal vælges ud fra et princip om minimalt klimaaftryk, lokal tilgængelighed og muligheden for demontering og genbrug. Europas førende rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed Sweco har været med til at udvikle Spottet. Illustration Sweco Græs, tang, ålegræs, halm Lene Baadsgaard står i spidsen for Skiveegnens Vækstteams fokus på – wast2x – der kort fortalt går ud på at gennemanalysere, hvordan man kan forvandle restprodukter til byggematerialer og samtidig sætte skub i nye forretningsmodeller. Også hendes øjne stråler, når hun skal beskrive udviklingsmulighederne i Spottet. - Vi har i flere år haft et målrettet fokus på vedvarende energi i Skive Kommune. Det har vi været kendt for. Nu kigger vi ind i fremtidens byggeskik med et fokus på biogene og genbrugte byggematerialer, der også har et stort udviklings- og forretningsmæssigt potentiale, forklarer hun og uddyber:  - Græs, tang, ålegræs, halm. Allerede nu ser vi en opblomstring af produktionsvirksomheder, der satser på biogene og biologiske materialer. Den proces er vi med til at understøtte, fortæller hun.  At vende blikket mod nye typer byggematerialer er en nødvendighed. På sigt bliver det umuligt for byggebranchen at fortsætte som den gør nu, understreger Lene Baadsgaard. - Hvis vi bliver ved med at bygge, som vi gør i dag, løber vi tør for materialer. Vi mangler allerede mineraler som sand og grus. Derfor er det en nødvendighed, at vi begynder at se på andre sammensætninger af materialer, siger hun og uddyber: - Filosofisk set bør vi slet ikke bygge noget som helst nyt. For det er klart, at lige så snart vi bygger, så belaster vi. Vores opgave består i at minimere den belastning så meget som muligt, fastslår hun. Græs, tang, ålegræs og halm aflæser beton og mursten som fremtidens byggematerialer, vurderer Lene Baadsgaard og Stine Borup Christensen.  Danmark bruger fire jordkloder Det menneskelige overforbrug er veldokumenteret. Hvert år belaster vi mennesker jordklodens ressourcer så meget, at vi burde have 1,7 jordkloder at boltre os på frem for en enkelt. I Danmark er vores samlede ressourceforbrug så højt, at vores forbrug kræver fire jordkloder i stedet for en. Forskere verden over har længe råbt vagt i gevær. Det ser i øjeblikket så slemt ud med både biodiversitet, landjord, ferskvand, kvælstof, fosfor og havmiljø, at man vurderer, at ”de planetære grænser” på samtlige seks områder er overskredet og et syvende er på vej. Vi befinder os ”uden for det sikre råderum” på alle seks områder”, lyder advarslerne. - Det giver derfor uhyre god mening at arbejde med et projekt som Spottet, som netop bliver opført, så det er målbart i forhold til de planetære grænser og ”arbejde med naturen i stedet for imod den”, mener Stine Borup Christensen.  De første lavenergiboliger blev opført i Skive i 1970érne. Hvis alt går vel kan Spottet åbne dørene allerede i 2028 og være inspirations- og videnshus for alle med interesse i bæredygtigt byggeri. Illustration Sweco  Først med grøn udvikling En holdning, der stemmer helt overens med Skive Kommunes årtier lange fokus på at gå forrest med grøn udvikling og egnsfortællingen RENT LIV. Historisk var Skive Kommune den første i landet, der eksperimenterede med lavenergiboliger og satsede på sol- og vindenergi, længe før andre kommuner begyndte at interessere sig for grøn energi.  Danmarks første lavenergi kontorbygning blev opført i Skive i 2012, og Skive Kommune lægger jord til den innovative, grønne industriklynge GreenLab. Udviklingsmæssigt har det vist sig, at der både er vækst og arbejdspladser i at satse på grøn udvikling, og det vil også gøre sig gældende, når Skive nu går forrest for at dreje byggeriet i en grøn retning, vurderer Lene Baadsgaard. - Med Spottet vil vi præge udviklingen af markedet i en bæredygtig retning og gøre produkterne lettere tilgængelige ved netop at demonstrere og afprøve nye materialer i byggeriet, forklarer Lene Baadsgaard og Stine Borup Christensen uddyber. - Vi er nødt til at ændre vores tilgang til byggeri. Spottet skal ændre vores måde at tænke byggeri på og inspirere til nye løsninger i fremtiden, fastslår projektlederen. Mindre boliger større fællesskab Socialt bliver Spottet et demonstrationshus, der kommer til at vise, hvordan vi kan klare os med mindre boliger til gengæld for større fællesområder. Stedet kommer til at bestå af 40 mikroboliger målrettet studerende, forskere, praktikanter og andre midlertidigt tilknyttede. Spottets arkitektur er skabt til at forme og gøde det fællesskab, som beboerne får.  - Det er ressourcekrævende at have rigtig mange kvadratmeter per person, som mange af os har i dag. Mikroboligerne skal vise, hvordan vi kan indrette os på mindre plads ved at optimere gevinsterne ved fællesskabet, siger Stine Borup Christensen og uddyber: - Spottet skal også være med til at give et kvalificeret bud på, hvordan vi skaber relationer og samhørighed, som kommer til at give en social værdi for dem, der bor der og for egnen, siger hun. Ud over boligerne skal Spottet derfor indeholde værksteder, et kontorfællesskab, læringsmiljøer og et fleksibelt, levende rum, som er åbent for alle – også borgerne fra Skiveegnen. - Spottet bliver et videnshus som viser, at vi går forrest her på Skiveegnen inden for bæredygtig byggeskik, og det bliver også rammen for en masse fælles oplevelser som foredrag og lignende. Så vi håber og tror, at borgerne her på egnen vil være nysgerrige på projektet og have lyst til at bruge huset, siger Stine Borup Christensen. Fremtidens bofællesskab består af mikroboliger og store fælleslokaler. Illustration Sweco Grønt fyrtårn skaber stolthed Stine Borup Christensen har i en årrække arbejdet som projektleder på arbejdsmarkedsområdet i Skive Kommune. Lene Baadsgaard kommer fra det private erhvervsliv. Fra deres fælles base i kontormiljøet tilknyttet Business Skive og som en del af kommunens Vækstteam, tror de på, at Spottet bliver det nye grønne fyrtårn, der kan bane vejen for flere virksomheder, der fremstiller og behandler bæredygtige byggematerialer.  De er stolte af at stå i spidsen for et projekt, der endnu engang viser, at Skiveegnen går forrest med grøn udvikling. - Det summer alle steder. Både os og vores samarbejdspartnere bliver tit spurgt ”hvad er det I har gang i i Skive?”. Der er virkelig stor, positiv interesse på vores arbejde. Folk er stolte af at gå forrest med det her projekt, lyder det samstemmende fra de to projektledere.