ERHVERVSLIV Det var tre stolte vindere, der fredag den 23. januar 2026 fik overrakt Skive Kommunes priser ved Skive Business Awards 2025, da de har gjort en ekstraordinær indsats for både arbejdsmarkedet, samfundet og miljøet.

Prisen for Årets Virksomhedsmentor Prisen gik til Dorte Søgaard, uddannelseskonsulent ved Pleje & Omsorg i Skive Kommune. Dorte vandt prisen, fordi hun med varme, klarhed og dyb menneskelig indsigt giver borgerne mod og retning. Hun ser potentialet, åbner døre og guider trygt, hvor hun med hendes nærvær gør en reel forskel for borgerne. Dorte Søgaard blev hyldet som årets virksomhedsmentor. Foto: Skive Business Awards Skive Kommunes CSR-pris Idé-Pro løb med Skive Kommunes CSR-pris for deres stærke og vedvarende sociale ansvar. De giver blandt andet STU elever og andre unge med særlige behov en reel vej ind på arbejdsmarkedet gennem trygge praktikforløb, tæt mentorstøtte og mulighed for ansættelse. Virksomheden skaber varig forandring med deres tid og nærvær. Idé-Pro modtog Skive Kommunes CSR-pris. FOTO: Skive Kommune, Sofie Neergaard Årets bæredygtighedspris Fossflakes har vist en konsekvent, strategisk og veldokumenteret indsats for ansvarlig forretningsdrift, som var årsagen til, at de vandt Årets Bæredygtighedspris. Med fokus på blandt andet certificerede materialer, cirkulære løsninger og høje etiske standarder, har virksomheden integreret bæredygtighed i både produkter og processer – til gavn for miljø, mennesker og langsigtet vækst. Fossflakes fik årets bæredygtighedspris ved Skive Business Awards 2025.