SKIVEMØDET 2025 Lækre gaver til de hurtigste, pakker med blomsterfrø, nyttig viden om Grøn Trepart og indsigt i vores skønne natur er en del af det, du kan opleve i vores RENT LIV-telt til Skivemødet 16. og 17. maj.

RENT LIV er vores egnsbrand og handler om at skabe en egn i balance. Til Skivemødet kan du opleve, noget af det, vi kalder RENT LIV, og vi glæder os til at møde dig og tale om, hvad en egn – og et liv – i balance er for dig. Naturen tæt på i Naturparkpark Flyndersø – Sønderlem Vig   I RENT LIV-teltet kan opleve forårets første tegn til ’Find foråret’ med vores naturvejleder, som også tager dig med på opdagelse i livet omkring Naturpark Flyndersø – Sønder Lem Vig. Her bliver du klogere på både naturen i vandet og på land – og måske lidt mere nysgerrig på, hvad området har at byde på. Så vilde blomster Drømmer du om mere biodiversitet i haven? Så læg vejen teltet og få frø med hjem. Fredag står Skive Biblioteket klar med deres frøbibliotek, og du kan lave dine egne frøbomber fra kl. 10-14. Både fredag og lørdag kan du også få en pakke med vilde blomsterfrø med hjem. Blandingen består af forskellige hjemmehørende arter, og er sammensat af kommunens egne biologer med fokus på at kunne så noget, der øger biodiversiteten i haven. Grøn Trepart og grønne samtaler Fredag kl. 14-16 har du mulighed for at møde kommunens projektleder på den historiske aftale om Grøn Trepart, der skal forbedre havmiljøet, sikre en bæredygtig udvikling og attraktive lokalsamfund på Skiveegnen. Du kan få et indblik i, hvordan vi arbejder med den grønne omstilling i Skive Kommune – og få svar på eventuelle spørgsmål. Hvad er et liv i balance for dig? Vi vil gerne høre din mening. I RENT LIV-teltet kan du dele, hvad et liv i balance betyder for dig – og samtidig deltage i en konkurrence om to partoutbilletter til Skive Festival. De første 100 gæster, der hver dag afleverer deres bidrag, får en lille gave med hjem: f.eks. en RENT LIV-termoflaske, et emaljekrus, en t-shirt eller mulepose. Ses vi den 16. og 17. maj?