Først Skive Kommune. Så resten af regionen og Danmark. Og på længere sigt også ud over landets grænser. Ambitionerne er store for KlimaLab i Skive Kommune, der skal gøre kompliceret grøn teknologi konkret og forståelig for lærere og elever i folkeskolen. Ifølge de nye fagplaner for folkeskolen skal elevernes teknologiforståelse øges.  I Skive er næste skridt taget i målet om at blive førende på området. For at kunne løfte eleverne, skal underviserne først klædes godt på.  Rammerne for et samarbejde med den grønne industriklynge GreenLab og Klimafonden Skive er på plads, og de første kurser for naturfagslærere i Skive Kommune begynder i januar. -    Vi begynder selvfølgelig med vores egne naturfagslærere. Derefter er ambitionen at brede det ud regionalt og nationalt, og på sigt ser vi også internationale muligheder. Vi har allerede fået en henvendelse fra et EU-projekt, som er interesseret i et samarbejde om formidling af et af de første forløb, vi arbejder med, siger Søren Sohn, naturfags- og STEM-koordinator og projektleder for KlimaLab. Det første kursusforløb kommer til at handle om grøn bioraffinering og mulighederne i græsproduktion. Foto: Skive Kommune, Jane Gisselmann GreenLab bliver det levende klasselokale Samarbejdet med den grønne industriklynge GreenLab er centralt for planerne.Her arbejder en række virksomheder med grønne teknologier i stor skala. Det giver KlimaLab mulighed for at koble skolernes naturfagsundervisning direkte til den grønne omstilling, der allerede foregår på Skiveegnen. Planen er, at KlimaLab på sigt bliver fysisk placeret hos GreenLab, når rammerne dér er klar. -    GreenLab er en oplagt samarbejdspartner. Her har vi en klynge af virksomheder, der arbejder med forskellige grønne teknologier, og meget af det bygger på de samme naturvidenskabelige processer, som underviserne og eleverne kan arbejde med i skolernes faglokaler. Hos GreenLab kan vi se, hvad der sker, når de samme principper bliver løftet op i stor skala, siger Søren Sohn. Det kan f.eks. være undervisningsforløb om pyrolyse og biokul, Power-to-X og brintteknologi – men også om biodiversitet, naturforvaltning og cirkulær økonomi. Folkeskolens nye fagplaner lægger øget vægt på elevernes naturfaglige undersøgelses- og modelleringskompetencer – herunder deres forståelse af de teknologier og processer, de møder i samfundet. Pointen er ikke, at eleverne skal kunne redegøre for alle tekniske detaljer. De skal lære at undersøge teknologien og forstå, hvordan den hænger sammen med det samfund, de er en del af. -    Vi kan godt lave brint i undervisningen. Men i den virkelige verden stopper historien jo ikke dér. Hvem skal købe brinten? Hvem skal bruge den? Og kan økonomien hænge sammen? Målet er at give eleverne en forståelse af hele kæden omkring teknologien – både naturvidenskabeligt, samfundsmæssigt og økonomisk, understreger Søren Sohn. Klimalabs kurser bliver i første omgang udbudt fra lokaler på Brårupgade i Skive. Siden er planen, at Klimalab skal placeres på det planlagte innovationscenter i Greenlab. Foto: Skive Kommune, Jane Gisselmann  Lærerne kommer først Timingen er god. De nye fagplaner, der træder i kraft i folkeskolen, styrker fokus på elevernes naturfaglige undersøgelses- og modelleringskomptencer. Her bliver det centralt, at alle elever kan undersøge og forstå de teknologier og processer, der former den grønne omstilling.  -    Alle elever skal ikke vælge en uddannelse eller et arbejdsliv inden for STEM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik). Men alle har brug for en grundlæggende naturvidenskabelig forståelse. De skal kunne forstå den verden, de lever i, og være i stand til at deltage i samfundsdebatten på et oplyst grundlag, siger han. Generelt lider området af et vidensvakuum, vurderer Søren Sohn.  -    Hvis man f.eks. skal tage stilling til, om atomkraft er en god eller dårlig idé, hjælper det at forstå, hvordan teknologien fungerer, og hvilke fordele og konsekvenser den har. Ellers risikerer store og komplicerede spørgsmål at ende i sort-hvid tænkning. I første omgang er formidlingsdelen målrettet folkeskolen. På sigt er ambitionen for KlimaLab, at nå ud også til hele befolkningen og bidrage til en bred, borgerrettet formidling af den grønne omstilling og gøre komplekse teknologier og problemstillinger mere tilgængelige. Her et lokale, der er næsten klar til forsøg. Foto: Skive Kommune, Jane Gisselmann Skive som udgangspunkt KlimaLab har allerede gennem flere år præsenteret arbejdet med kursusforløbene på Big Bang, Danmarks største naturfagskonference. Ifølge Søren Sohn er interessen for at gøre den grønne omstilling mere forståelig stor.Og her har Skiveegnen en særlig fordel. -    Der sker utrolig meget inden for grøn omstilling på Skiveegnen. Vi har GreenLab, Klimafonden Skive og en række forskellige teknologier og projekter tæt på os. Det giver os nogle helt særlige muligheder for at omsætte kompliceret teknologi til undervisning, der er konkret og håndgribelig, siger Søren Sohn. Derfor er målet heller ikke, at erfaringerne skal blive i Skive. -    Nu glæder vi os helt vildt til at komme i gang. Først skal vi udvikle og afprøve de stærke forløb her. Derefter kan vi dele dem med lærere og skoler andre steder – først regionalt og nationalt og siden internationalt, siger Søren Sohn og uddyber:  -    På længere sigt er ambitionen også at åbne KlimaLab mod ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Her kan adgangen til virksomheder, teknologier og konkrete cases fra den grønne omstilling skabe nye muligheder for undervisning og samarbejde.