CYKELFEST Tusindvis af tilskuere var med til at skabe en fantastisk stemning, da 2. etape af PostNord Danmark Rundt den 30. juli gik fra Glyngøre til Skive. I start- og målområdet var der tætpakket af mennesker og langs hele ruten var lokale borgere, foreninger og landsbyer gået sammen om at skabe små og store cykelfester, der satte et flot præg på dagen.