En lagerhal i udkanten af Skive er indrettet som midlertidig opbevaring af brugte byggematerialer. Her finder man en skøn blanding af byggematerialer som sirligt sorterede mursten fra en skolebygning i Durup, teglsten fra skolen i Resen, køkkenelementer, lamper og toiletter, der tidligere befandt sig i en børnehave i landsbyen Lem og en palle med over fire meter lange loftsbjælker, som også er blevet demonteret fra en skolebygning.  Nu udgør materialerne Skive Kommunes første midlertidige opbevaringssted til brugte – og dermed CO₂-neutrale – byggematerialer. Målet med det lille lager er, at få materialerne så hurtigt som muligt genanvendt et andet sted.  Barriere for håndværkere Martin Juul Hansen, bygningskonstruktør i Drift & Anlæg, viser rundt i lagerhallen. Han peger på paller med rensede mursten, pakket ind i plastfolie. Hver enkelt sten er renset for mørtel, og sat på særlige murstenspaller, der er specialfremstillet af borgere fra kommunens beskæftigelsestilbud BOMI. - De kan indgå i en licitation, når vi renoverer eller bygger nyt. Derfor er det vigtigt, at de er sorteret korrekt, og at pallerne har præcis samme størrelse som pallerne med nye mursten. Ellers bliver det en barriere for håndværkerne, siger han. Ikke konkurrencedygtigt  For Martin Juul Hansen er arbejdet med genbrugsmaterialer den indlysende vej at gå. For ham handler det om at udnytte jordens ressourcer bedre og reducere CO₂ udledning til udvinding, fremstilling og transport af nye byggematerialer. Men det kræver ressourcer at nedbryde nænsomt og f.eks. fjerne mørtel fra brugte mursten, og det betyder, at en brugt mursten typisk er tre gange så dyr som en ny.  - Økonomisk set er genbrugsmaterialer desværre endnu ikke konkurrencedygtige, men spørgsmålet er, om vi i længden har råd til at lade være med at prøve. De skærpede krav til byggeriet betyder forhåbentlig, at genbrugsmaterialer på sigt kan blive både mere attraktive og måske endda billigere at bruge end nye materialer, siger han og uddyber:  - Men vores muligheder for at sælge brugte byggematerialer videre er begrænsede. Markedet ikke modent endnu, og lovgivningen er ikke indrettet efter den nuværende situation, uddyber han. Der er nu klare retningslinjer for, hvordan brugte byggematerialer skal opbevares. Foto: Skive Kommune, Jane Gisselmann Klimakrav sender byggeriet i ny retning Over 40 procent af Danmarks affald stammer fra byggeri. Derfor skal alle kommuner – inklusive Skive – nu leve op til nye klimakrav i bygningsreglementet. Det betyder, at alle nye byggerier skal have en LCA-beregning (livscyklusvurdering) og overholde CO₂-grænseværdier. Kravene er indført for at øge brugen af CO₂-venlige materialer, herunder brugte materialer. Det er den helt rigtige vej at gå, mener Mikkel Ebbesen Winther, projektleder i Energibyen Skive på et større EU-projekt, der skal gøre industriaffald til nye byggematerialer. - Vi arbejder med begrebet ”materialer før blyant”. I virkeligheden bør vi vende processen om og tegne bygninger ud fra de mest CO₂-venlige materialer – for eksempel brugte materialer, siger han. Byggeri på klodens præmisser I Skive er Danmarks første regenerative egnshus, Spottet, på tegnebrættet. Projektet er udviklet i samarbejde med blandt andre Sweco, Europas førende rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Målet er at skabe et fyrtårn for grønt byggeri, hvor materialevalget har et minimalt klimaaftryk. Hvis genbrugsmaterialer for alvor skal få gennemslagskraft, må vores æstetiske forventninger ændre sig, mener Mikkel Ebbesen Winther. - Tagkonstruktioner med forskellige farver tegl og murede facader i flere nuancer kan sagtens blive en ny trend. Vi må genoverveje, hvad vi opfatter som smukt og udforme licitationer, der tager udgangspunkt i de materialer, vi faktisk har. Nye retningslinjer giver fælles sprog Energibyen Skive har skaffet 25 rådgivningstimer hjem til håndtering af brugte byggematerialer. Det har resulteret i klare retningslinjer for både opbevaring og for udformning af nedrivningslicitationer. - Der er stor forskel på, om en nedrivningsvirksomhed kan bevare 10–20 procent af murstenene – eller 75 procent. Nu har vi en arbejdsanvisning, så vi og virksomhederne taler samme sprog, siger Martin Juul Hansen. Virksomhederne skal fremover redegøre for, hvordan de sorterer, pakker og registrerer materialerne. - De første mursten blev pakket i forkerte antal pr. palle og var ikke sorteret i formur- og bagmurssten. Men det er netop den læring, der gør os skarpere på, hvad der fremover skal forventningsafstemmes om – inden en nedbrydning går i gang, fortæller han. De første brugte mursten blev pakket forkert. Nu er de pakket korrekt og er lige til at gå til. Foto: Skive Kommune, Jane Gisselmann  Drevet af ildsjæle – indtil videre Selvom klimakravene kom i 2023, er området stadig præget af usikkerhed, lyder det fra Christian Axelsen, chef for Drift & Anlæg. Han er glad for, at Skive er kommet godt i gang og har fået sit eget sæt retningslinjer, men ønsker sig mere klare nationale rammer. - Lige nu er meget drevet af ildsjæle. Vi mangler et velfungerende lagersystem, og en del lovgivning spænder ben for, at vi kan udnytte materialerne fuldt ud, siger han. Som lille kommune river Skive mere ned, end der bygges nyt. Derfor kunne samarbejde mellem kommuner være en gevinst. - Byer som Aarhus og Odense skriger efter brugte materialer. Det burde være langt lettere for kommunerne at bruge hinandens materialer, siger han. Vil gå forrest Christian Axelsen ser også et stort potentiale i samarbejde på tværs af forvaltningerne. - Vi kan samarbejde med socialafdelingen om at skabe jobtilbud til borgere langt fra arbejdsmarkedet. De kan fx opbygge lagersystemer eller rense materialer, siger han. Tilbage i lagerhallen er Martin Juul Hansen helt enig. Som fagmand er han bekymret for klimaudfordringerne og udsigten til, at ressourcer som sand og grus bliver knappe. - Vi er kommet godt fra start i Skive, og målet er klart. Vi vil som kommune gå forrest, fastslår han.