CYKELLØB: Alle børn kan blive Tour-rytter for en dag: Škoda BørneTour kommer til Glyngøre i forbindelse med PostNord Danmark Rundt

Der er både tour-magi og cykelglæde på programmet, når Škoda BørneTour ruller ind i Glyngøre den 30. juli. Her inviteres alle børn og unge på 3-9 år til en dag fyldt med fart, fest og fællesskab på to hjul i direkte forlængelse af PostNord Danmark Rundt etapestarten fra Glyngøre. Det populære børnecykelløb besøger i 2026 mere end 25 danske byer, og i Glyngøre arrangeres løbet i samarbejde mellem BMX Limfjord og Nr. Søby CK, Skive Kommune, Danmarks Cykle Union og hovedsponsoren Škoda. BørneTour er et begyndercykelløb, hvor alle kan være med – uanset tempo, cykeltype eller erfaring.                                  Tour de France-stemning i børnehøjde Som mangeårig Tour de France-sponsor bidrager Škoda med ægte tour-stemning til børneløbene. Hos bilproducenten glæder man sig over at kunne inspirere flere børn til at cykle i hverdagen.                                                                                         - Vi hos Škoda er stolte af at støtte cykelsportens næste generation gennem Škoda BørneTour. BørneTouren spreder cykelglæde og skaber fællesskab på tværs af landet. Det er fantastisk at se, hvordan børn og unge oplever alt det positive, cyklingen kan bringe - for sundheden, koncentrationen og selvtilliden. Cykelsporten kan samle folk og inspirere nye drømme, og vi ønsker at bidrage til, at endnu flere børn får lyst til at tage cyklen, uanset ambitionsniveau, siger Martin Thorsen, direktør i Škoda Danmark.                                                                                             Flere undersøgelser peger på, at danske børn cykler mindre end tidligere. Det ønsker Škoda at være med til at ændre. Cyklen skal tilbage i hverdagen – til gavn for sundhed, klima og livsglæde.   En god oplevelse, der skaber bevægelse Også hos Skive Kommune ser man frem til besøget. Her fremhæver man muligheden for at skabe sunde, sjove oplevelser og for at styrke fællesskabet omkring det lokale foreningsliv.- Vi glæder os til at byde børn og familier velkommen til en dag, hvor de kan opleve den helt særlige stemning omkring PostNord Danmark Rundt. Vi er glade for, at børnene får deres helt egen plads i cykelfesten med Škoda BørneTour, som er en fantastisk mulighed for at lade de yngste mærke glæden ved at være aktive. Vi håber at oplevelsen tænder en interesse for cykling, som varer ved længe efter, at feltet er kørt videre – måske som aktive i en af områdets lokale cykelklubber, hvor fællesskab og bevægelse går hånd i hånd, fortæller Magnus Larsen, Kultur- og Fritidschef i Skive Kommune.    En vigtig del af udviklingen i dansk cykelsport Škoda BørneTour er en central del af Danmarks Cykle Unions arbejde med at rekruttere flere børn og unge til sporten i samarbejde med lokale cykelklubber og kommuner.                                                                          - Dansk cykelsport befinder sig på et rigtig stærkt niveau med flotte præstationer i verdens største løb. Det hænger tæt sammen med vores solide foreningskultur og de inspirerende rollemodeller blandt eliten. Med Škoda BørneTour får børn mulighed for at prøve kræfter med cykelsporten og mærke suset – så de i fritiden kan lege, at de er Jonas Vingegaard eller Amalie Dideriksen og drømme om den gule trøje og medaljer, udtaler Danmarks Cykle Union. Tilmelding                                                                      Læs mere og tilmeld jer Škoda BørneTour i Glyngøre ved at trykke på linket her.                                                                                                             Om Škoda BørneTour Škoda BørneTour er begyndercykelløb for børn og unge i alderen 3-9 år. Hvert løb varer omkring 15 minutter, og alle deltagere får medalje og diplom. Målet er at skabe cykelglæde, gode oplevelser og måske starte drømmen om gul trøje og Champs-Élysées.                                                                         I år afholdes Škoda BørneTour i mere end 25 byer landet over. Den fulde kalender findes ved at trykke her. Mere information Find begivenheden på Facebook ved at trykke her.