Tårerne er umulige at holde tilbage ved stuebordet i lejligheden på Holstebrovej.42-årige Lillia Kuibida tænker tilbage og husker tydeligt, hvordan hun for tre år siden sammen med sin familie i al hast måtte flygte ud af Ukraine, da sirenerne gik amok, og russiske angreb regnede ind over landet.- Når jeg tænker på den 24. februar, gennemlever jeg det hele igen. Det sætter en masse tanker i gang, og selv om vi ikke har så meget familie tilbage i Ukraine, så har jeg stadig tre fætre, der alle er i krig nu. Dem tænker jeg meget på, og jeg tænker også på, hvordan det går med alle dem, vi kender i landet, siger Lillia Kuibida. Ville samle familien For præcist tre år siden, den 24. februar 2022, indledte Rusland sin meget omtalte krigsoffensiv mod Ukraine.I byen Vinnitsa i det centrale Ukraine oplevede familien Kuibida angrebet på nærmeste hold, men midt i al kaos var der ikke tid til at tænke for meget over tingene. De ville i sikkerhed. Familien besluttede sig for at flygte ud af landet, og det skete gennem en alternativ rute over Moldova.- Vores ældste søn Yurii, som nu er 22 år, var på det tidspunkt i Skive hos sin kæreste, så da krigen brød ud, tænkte vi kun på, at vi skulle samle familien. Vi ville op til ham, fortæller Serhii Kuibida. Fandt hurtigt arbejde En længere rejse fra Ukraine endte i Skive. Det var ikke helt tilfældigt, at Skive var endestationen, for her boede svigerdatteren Viktoria i forvejen med sin familie, og det var det mest trygge sted at være på det tidspunkt.Ret hurtigt fik både Serhii og Lillia arbejdstilladelse, og Lillia begyndte at arbejde på fabrikken Nordic Food Partners i Højslev Kirkeby. Serhii fik job på en svinefarm ved Breum, men nu arbejder han hos Veng System A/S i Nordvestsalling. Her kører han rundt og reparerer lamper – også i udlandet. Lillia er stadig ansat på fabrikken i Højslev Kirkeby.- Det var selvfølgelig en stor omvæltning for os at komme til et andet land, men det hjalp meget, at vi så hurtigt fik et arbejde. På den måde følte vi os en del af noget, selv om det var langt fra vores hjem i Ukraine, siger Lillia Kuibida. En god og rar by at komme til Arbejdet var vigtigt i forhold til at kunne forsørge sig selv. Men det var også vigtigt for familien, at de blev en integreret del af samfundet på Skiveegnen. De ville lære dansk og begyndte på Sprogcenter Skive, og der går de stadig. I begyndelsen var det hårdt med så lange dage.- Det var mange timer, vi var ude hver dag, og vi kunne godt mærke, at vi var trætte om aftenen, når vi havde arbejdet en hel dag og derefter havde været i sprogskole. Men som dagene gik, blev alt lettere og lettere, og Skive har været en god og rar by at komme til, siger Lillia Kuibida. Som ny på Skiveegnen oplevede familien også, hvordan der var god oplysning og vejledning omkring kommunens forskellige fritidstilbud. Det nød særligt den yngste søn Kiril, der nu er 12 år, meget gavn af. Han faldt hurtigt til rent socialt, og nu går han på Skivehus Skole, har masser af venner og spiller fodbold i Skive IK.- Kiril er meget glad for at bo her i Skive. Han er landet rigtig godt, og han har alt det, han har brug for. Vi nyder ofte at tage ud og se ham spille fodbold ude i Egeris, og vi har genfundet glæden ved livet her i Skive, lyder det fra forældrene. Højeste antal ukrainere på Skiveegnen Familien Kuibida er blot nogle af de mange ukrainere, der er bosat i Skive Kommune. Ved udgangen af 2024 var der 650 ukrainske statsborgere i kommunen, og det tal har aldrig været højere.Mange af dem kom hertil som flygtninge fra krigen i 2022, men også de senere år er der kommet flere og flere til.Statistikkerne viser også, at mange af ukrainerne er blevet så godt integreret i livet på Skiveegnen, at de bliver boende her.Sådan er det også for Serhii, Lillia og Kiril.- Selv om krigen i Ukraine skulle ende, så håber vi stadig på, at vi kan blive her i Danmark og i Skive. Det er her, vores børn gerne vil være, og det er også her, vi gerne vil være, siger Lillia Kuibida.Den ældste søn Yurii er nu flyttet med sin kone til Aarhus, men begge nyder at komme hjem til Skive til deres familier. Yurii og Viktoria blev i øvrigt gift på rådhuset i Skive i august 2022. Støtte bliver markeret I Skive bor også søsteren til Serhii og hendes familie. Og de to familier har meget med hinanden at gøre. De mødes alle i dag på årsdagen for invasionen, hvor de sammen vil komme gennem de tunge tanker.- Det er en meget hård dag for os, men vi støtter hinanden, siger Lillia Kuibida.Derudover samles alle de ukrainere, der har lyst, på Posthustorvet klokken 17, og derfra går turen gennem gågaden og afsluttes med en fredelig demonstration foran det gamle rådhus.- Vi deltager også i begivenheden for at minde verden om, at krigen i Ukraine stadig er i gang, og at vi ikke må tie, siger Lillia Kuibida.I dag markerer Skive Kommune sin støtte til det ukrainske folk ved at flage med både det danske og det ukrainske flag foran det nye rådhus.