KV25 Når stemmerne er afgivet til kommunalvalget den 18. november 2025, åbner Skive College dørene for en helt særlig valgaften. Her kan du følge resultaterne, debatterne og spændingen om, hvem der bliver Skive Kommunes næste borgmester – i selskab med god mad, musik og lokale fællesskaber.

En valgcafé med noget for alle Valgcaféen på Skive College bliver alt andet end en stille aften foran en resultattavle. Her er der lagt op til en festlig og folkelig valgaften med både musik, quizzer, debatter og underholdning – alt sammen krydret med liveopdateringer, når stemmerne tikker ind fra valgstederne. - Vi er gået all in på at skabe en valgcafé med noget for alle, siger Christian Ruge Pedersen, lektor på Skive College, og fortsætter: - valgcaféen starter med at vores kantine serverer bøfsandwich og pommes frites (husk tilmelding). Og så starter programmet derefter, hvor Jan Bjerrum fra Radio Skive styrer os igennem. Der vil være korte debatter på scenen, lokale bands kommer og spiller, vi har fået en masse fine præmier fra lokale virksomheder, som vi quizzer om – og så er der selvfølgelig en masse info om valget ind imellem alt det andet. Der vil også være præmier fra lokale virksomheder, og de lokale bands sørger for den gode stemning, mens spændingen stiger om, hvem der får borgmesterkæden. Kandidaterne samles – og borgmesteren vælges I løbet af aftenen samles alle kandidater til kommunalvalget på Skive College for at følge resultaterne, forhandle og – når tiden er inde – vælge Skive Kommunes nye borgmester. Det er altså her, du kan opleve demokratiet helt tæt på – og måske endda være med, når den nye borgmester bliver præsenteret. Praktisk information: Sted: Skive College, Arvikavej 2B, 7800 Skive Tid: Tirsdag den 18. november fra kl. 17.30 og hele aftenen Læs mere og tilmeld dig her: Valgcafé på Skive College   Alle er velkomne – uanset om du er politisk nørd, førstegangsvælger eller bare nysgerrig på demokratiet i Skive