KV25 Ved kommunalvalget 2025 får flere mulighed for at brevstemme tættere på deres hverdag. Som noget nyt kan man nemlig afgive sin stemme både på Møllegården og på Skive Kaserne.

Det betyder, at både seniorer, pensionister og ansatte på Kasernen får lettere adgang til at deltage i demokratiet – uden at skulle forbi Borgerservice. Brevstemme på de to nye steder foregår på bestemte dage: Møllegården Dato: Tirsdag den 11. november 2025 Tid: Kl. 9.30 – 11.30 Sted: Center Møllegården, Skive Her kan alle komme og stemme i trygge og hyggelige rammer. Skive Kaserne Datoer: Mandag den 27. oktober og fredag den 31. oktober 2025 Her får personalet mulighed for at brevstemme direkte på arbejdspladsen.   Husk – du kan også brevstemme de steder, du plejer. Som altid kan alle borgere brevstemme i Borgerservice på Rådhuset i den almindelige åbningstid frem til og med fredag den 14. november 2025. Ud over almindelig åbningstid, er der desuden mulighed for at brevstemme i Borgerservice lørdag den 1. november og lørdag d. 8. november begge dage kl. 10.00 – 12.00. Det er også muligt at brevstemme på Skive Bibliotek i åbningstiden og i bogbussen. Find alle oplysninger om brevstemme her: Brevstem før valget