BORGERINDDRAGELSE Kommunen har i godt et år kørt en forsøgsordning med øget borgerinddragelse gennem muligheden for borgerforslag til byrådet, og ordningen fortsætter

Skive Kommune vil gerne inddrage borgerne - også så vidt muligt i de politiske processer, og derfor har det i mere end et år været muligt at stille et borgerforslag til politisk behandling i byrådet.Indtil nu har det krævet 500 underskrifter at få Skive Byråd til at tage stilling til et borgerforslag. Men nu bliver det noget lettere. Byrådet vedtog i sidste uge at sætte antallet af støtter til borgerforslag ned til 200. Ændringen gælder for resten af forsøgsperioden, hvilket vil sige resten af 2025. Derefter bliver muligheden for at stille borgerforslag evalueret igen. Hjemmesiden - skive.dk/borgerforslag - er nu blevet opdateret med det nye antal krævede støtter for borgerforslag.