FRIVILLIGE Det er efterhånden blevet en tradition, at de frivillige i Pleje & Omsorg bliver anerkendt for deres indsats med en spændende temadag på Center Møllegården i Skive. Det var en dag med stor tilfredshed bland alle de deltagende frivillige fra hele Pleje & Omsorg.

Der var over 100 deltagere til efterårets temadag, som indeholdt både alvorlige og sjove indslag. Man bliver aldrig for gammel til at have det godt Dagens første oplæg var fra formanden for Skive Seniorråd, Gurli Laursen. Hun gav de tilhørende en god indflyvning i den nye ældrelov, som trådte i kraft den 1. juli i år. Fokusset var, at man aldrig bliver for gammel til at have det godt, hvad er de bærende værdier i lovgivningen, og hvilken betydning får det for de frivillige. Og så gav hun sit eget perspektiv på, hvad hun mener det betyder for de ældre. Det gode værtsskab som frivillig Næste mand på scenen var næstformanden ved Ældresagen i Skive, Jørgen Skovbo. Han talte om det gode værtskab, og gav gode råd til hvordan de frivillige kan takle svære situationer, og generelt bare gode råd til hvordan man som frivillig kan give andre en god dag. Oplægget var krydret med både brætspil og debatkort, så alle havde en mulighed for at blive involveret. Er du Peter Plys eller Æsel var spørgsmålet fra Thomas Mygind Dagens hovednummer var et foredrag med den folkekære Thomas Mygind, som mange kender fra tv. Dagens foredrag havde overskriften ”Få det bedste ud af det meste – trods alt…”. Her gav han sit personlige bud på, hvordan man med forholdsvis enkle metoder og strategier, kan komme lettere igennem en verden, hvor der hele tiden er stigende krav. Få det bedste ud af det meste – trods alt… Thomas Mygind gik til publikum med humor og lune, og han fik et grin fra de fleste, da han opfordrede til at kigge ind ad, for at finde ud af, om man er Peter Plys eller Æsel. Peter Plys er altid glad, og han får det bedste ud af de fleste situationer. Æsel hænger derimod altid med ørerne, og har svært ved at se det positive i noget som helst. Begejstring for dagen blandt de frivillige Aktivitetsmedarbejder på Møllegården, Hanne Christiansen fortæller, at tilbagemeldingerne fra de frivillige var helt klare: - De nyder sådanne temadage, hvor der er nogle aktuelle oplæg om formiddagen, og et afsluttende foredrag om eftermiddagen, som både er morsom, men som også har et klart budskab i forhold til det frivillige arbejde, som foregår i hele Pleje & Omsorg. Dagen er blevet til, fordi der er et politisk ønske om at anerkende og støtte det store arbejde, som de frivillige udfører året rundt. Der er derfor afsat økonomiske midler til netop dette formål.