Her er der plads til at være sig selv Det dufter af kaffe og nybagt kringle i lokalet, og der er blomster på bordene. Syv personer sidder og sludrer. I dag er der besøg af Sofie og Else (af hensyn til brugernes privatliv optræder de med opdigtede navne), som har hukommelsesbesvær. Sofie er der sammen med en god veninde, og Else har ingen pårørende med. To er frivillige fra lokalsamfundet, og så er der Karina Trustrup, som er vært i caféen samt Anni Antonsen som er caféens tovholder. De er lige blevet færdige med at synge, for det starter de altid med, når de mødes. Café Solsikken er et sted, hvor de kan være sig selv, og hvor de ikke behøver være bange for at dumme sig, fortæller Anni Antonsen. Hun fortsætter: - Der er ingen, der kigger skævt, fordi det samme spørgsmål bliver stillet igen. Det kan være en lettelse for både den ramte og den pårørende. Her kan de være i det sammen som par. De ved aldrig hvor mange der kommer, for hverken tilmelding eller registrering er nødvendig. Anni Antonsen forklarer: - Det er et frivilligt tilbud til dem, som har brug for det. Den gang vi har været flest, var der 11 besøgende i caféen. Normalt er der mellem fire og seks. Det er svært at være et nyt tilbud. Nogle bliver også afskrækket af, at vi holder til på plejecenteret, men caféen har ikke noget med plejecenterets tilbud at gøre. Tænk på det som et lokale vi har lånt. Faktisk er her mange fordele, f.eks. kan vi åbne døren og gå direkte ud, hvis vi har lyst til at spille spil. Og så er her let tilgængeligt med gode adgangsforhold. Sofie fortæller, at første gang hun besøgte Café Solsikken, kom hun til at sidde ved siden af Johanne, som hun også sad ved siden af, da hun gik i skole. Det blev til et hjerteligt og glædeligt gensyn. Café Solsikken har lokale på Rødding Plejecenter, men tilbuddet har ikke noget med plejecenterets tilbud at gøre. Hver uge har et nyt tema De forsøger hver uge at have et nyt tema til caféen. I dag har de fokus på Knud Strand Stævner. På bordet ligger bogen om Knud Strand, og Sofie og Else bladrer på skift lidt i bogen. Indimellem kommenterer de på det, de ser. Så falder hele selskabet i med minder fra Knud Strand, for en kan huske de gamle boldbaner bag pavillonen, og en anden bliver i tvivl om, hvornår det nu var de ombyggede pavillonen for anden gang. De forsøger at holde temaerne og arrangementerne simple, fordi det er de små ting og nærværet, der gør, at man husker det, mener Anni. De skal bl.a. på tur til Pometet i Rødding, hvor de skal testsmage æbler, blommer og nødder. Dagen sluttes selvfølgelig af med æblekage til kaffen. En anden dag går turen til Væksthuset i Spøttrup, hvor de skal tale om høst. En af de frivillige fortæller, at tærskeværket er fra deres gård, og så er der igen godt gang i samtalerne om minderne. Nogle dage bliver de også bare i caféen, hvor de f.eks. spiller erindringsspil, ser film eller kigger i en bog som i dag. De forsøger at holde arrangementerne lokale, men de er også inviteret på besøg i Café Solstrejf i Skive. Café Solstrejf er også en café for hukommelsessvækkede, og den har flere år på bagen. De holder til i Sundhedshuset i Skive, og er meget velbesøgt. I Roslev har de Erindringscaféen, som holder til i byens Sognehus. I Rødding håber de på, at de med tiden også bliver et attraktivt samlingspunkt. Caféen er for alle! Nogle kommer i caféen, fordi den er lokal, og ville ikke være kommet af sted, hvis de skulle helt til Skive. Andre foretrækker at tage til Skive, hvor de kan være mere anonyme. Der er stadig en vis tabu forbundet med hukommelsesbesvær, mener Anni Antonsen. Hun fortæller, at de også har haft besøg af en yngre mand, hvis kone er ramt af hukommelsesbesvær. Hun ville ikke selv med, men han havde brug for at tale med ligesindede. Og lige netop det, kan caféen også bruges til. Den henvender sig nemlig både til de hukommelsessvækkede og de pårørende. De fleste kommer i par, men nogle kommer også alene. De oplever ofte, at det er venner, der kommer med som pårørende. De frivillige støtter op i lokalsamfundet Anni Antonsen har taget jobbet i Café Solsikken, fordi hun synes, det var vigtigt, at det var en lokal, som påtog sig jobbet. De frivillige fortæller, at de blev involveret, fordi de synes, at det er vigtigt at bidrage med at få nye tiltag op at stå i mindre lokalsamfund, når der bliver taget initiativ til noget:  - Det er det, vi kan i et mindre samfund. Her støtter vi op. Anni bakker op om udsagnet, og fortæller, at faktisk alle dem hun har spurgt, har sagt ja til at være frivillige i caféen. De har frivillige fra både Rødding, Lihme og Lem. - Og vi føler jo også vi får noget tilbage, når vi er sammen med de besøgende i caféen, slutter de frivillige. Besøgende er velkomne fra nabobyerne Else ser sig omkring, og spørger, om der er mere kage, for kagen den var god, og vi hygger os jo. Det er nemlig det, der er kernen. Her skal være rart og hyggeligt, og der skal være ro til samtale og nærvær. Indtil nu har de kun haft besøgende fra Rødding i Café Solsikken, men de vil rigtig gerne have flere fra hele Vestsalling. Anni Antonsen fortæller om udfordringerne: - Det er en udfordring for dem, som bor på landet. Der er ikke længere så gode busforbindelser, og at benytte flextrafik skaber usikkerhed for en del, og så bliver de hellere hjemme. Vi mangler frivillige, som også kan være behjælpelige med at køre. Det er politisk besluttet, at der skal være flere tilbud rundt i hele kommunen. Tilbuddene bliver taget imod med kyshånd, og caféens medarbejdere og frivillige er enige om, at selv om det er hårdt at starte noget nyt op, så har det været en succes indtil nu, for de besøgende kommer igen. -  At vi ikke er så mange, giver nærvær, men der er plads til mange flere, så vi har brug for hjælp til at få udbredt kendskabet til Café Solsikken, slutter Anni Antonsen. Så falder snakken tilbage til Knud Strand.   Læs mere på skive.dk/cafesolsikken