GRØN LÆRING Over 1000 børn fra byens dagtilbud og skoler deltog i den årlige naturvidenskabsfestival, der bød på et væld af spændende, lærerige og sjove aktiviteter.

Læringsambassaden havde i samarbejde med en række lokale aktører skabt en festivalplads fyldt med inspiration og læring. Børnene kunne blandt andet give deres kreative sider frit løb ved at bygge deres eget insekthotel eller fuglehus sammen med Nomi 4S eller lære om most og æbler sammen med Rødding Æblefestival. De nysgerrige kunne lære om kystens fascinerende verden, møde de invasive congosnegle og krebs og lære om melorm og ål. For de mere teknisk interesserede var der mulighed for at være minimakere og bygge robotbamser til et sjovt bamsedisco, sende raketter afsted sammen med Skive Bibliotek eller designe vindbiler til flyvehop. - Vi er utroligt glade for den store opbakning til festivalen, udtaler Marco Mølbæk fra Læringsambassaden og forsætter: - Det er et fantastisk eksempel på, hvad der kan opnås, når vi samarbejder på tværs af institutioner og foreninger. En stor succes Festivalen var en stor succes, og både børn og voksne var begejstrede for de mange aktiviteter: - Vi er blevet inspireret til flere ting, vi kan arbejde videre med hjemme i børnehaven, fortæller Lene Andersen fra Troldehusene. Naturvidenskabsfestivalen i Skive har til formål at vække børnenes nysgerrighed og interesse for naturvidenskab. Gennem praktiske aktiviteter og eksperimenter får børnene en sjov og lærerig indgang til fagene, der kan være med til at inspirere dem til at blive fremtidens forskere og ingeniører. Vil du vide med - så besøg Læringsambassaden