Forløbet giver ny viden og konkrete redskaber til at arbejde med børns sprog gennem bøger, leg og dialog, og afsluttes med den sidste kursusgang i oktober.
Målet er at styrke børnenes sproglige udvikling, læselyst og deltagelse i fællesskaber på tværs af undervisning og fritid.
Medarbejderne kommer fra indskoling og SFO. Igennem forløbet får de et fælles fagligt fundament og inspiration til at udvikle lærings- og trivselsmiljøer, hvor alle børn får de bedste muligheder for at udvikle sproglige kompetencer.
VIA University College står for kompetenceudviklingsforløbet i samarbejde med Mary Fonden.
De erfaringer og metoder, som medarbejderne tager med hjem fra forløbet, kommer allerede nu børnene til gavn i hverdagen og vil fortsat understøtte arbejdet med stærke fællesskaber, trivsel og læring på tværs af vores skoler og SFO'er.