SKOLE De 36 nyudvalgte elevrødder mødtes 11/9 til en hel kursusdag.

Skive Kommune er stolte af de 36 nyvalgte elevrådsformænd og næstformænd fra Skive Kommunes mellemtrin, der var på kursusdag fra kl. 9.00 til 20.00 i går. For at støtte dem i den vigtige opgave, som de er valgt til på deres skoler, har Skive Kommune valgt at lave en kursusdag. Om dagen De startede og sluttede med at lave forskellige kommunikations og samarbejdsøvelser for at lære hinanden at kende og få stemmen på gled. Der var fokus på at tale højt, langsomt og tydeligt, på kropsholdning og på, hvordan man bidrager positivt og selvsikkert i et fællesskab. Herefter skulle de præsentere deres skole foran 50 mennesker, der kommer fra de andre skoler, og som de ikke kendte. Det er så rørende at høre, hvad eleverne er stolte af fra deres skoler, og det er dejligt at høre om alle de skønne skoler vi har i Skive Kommune. I tre store grupper skulle eleverne idégenerere, så de kunne inspirere hinanden og også få helt nye ideer. Alle idéerne kom op at hænge, så grupperne også kunne inspirere hinanden. Herefter blev der arbejdet med de fire S´er. Små, synlige, sikre succeser. For at lave nogle aktiviteter på skolerne, der er overkommelige, hvor elevrådet er synligt, som der er sikkerhed for bliver en succes både for eleverne og for skolen. Videre handling Derefter blev der arbejdet med projektskema, så man har fået erfaring med at planlægge et projekt og se på, hvad der skal til, for at kunne få det gennemført. De mødes igen om kort tid for at fortsætte arbejdet.