Hvad finder man på, når man for første gang i meget lang tid ikke har et arbejde, man skal passe? Maureen Sørensen var i flere år blevet headhuntet til det ene job efter det andet, og havde arbejdet i en årrække som projektleder og produktchef, da hun i 2019 pludselig ikke havde noget job. Hun havde selv valgt det. Alligevel var følelsen helt uvant. For at fylde tiden ud med noget andet end jobansøgninger fik hun en idé om, at hun ville plante æbletræer i naturområdet omkring det villakvarter i Skive, hvor hun bor med sin mand og sine to døtre.  - Jeg er altid meget engageret i mit arbejde og bruger meget tid på det. Og hvad filan skal man så lave, når man ikke arbejder, så jeg kontaktede kommunen, for at høre, om jeg måtte plante nogle æbletræer i kvarteret, fortæller hun med et grin.  Maureen Sørensen har været ansat som projektleder hos Royal Greenland, Lego og Grundfos. Hun er typisk blevet headhuntet fra job til job. I en lille jobpause på tre måneder forelskede hun sig i æbler. I denne uge kan du møde hende på kommunens Instagram Foto: Jane Gisselmann  Smagte forfærdeligt Æbleinteressen bragte hende i kontakt med en æbleforening i Rødding, Æblet by i Salling, hvor hun lærte at pode æbletræer. Da hun første gang stod med jord under neglene og havde podet sit første æbletræ, skete noget, som hun ikke havde forventet. - Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det. Jeg blev fuldstændig bidt af det. Man poder en pind, med en anden pind med lidt rødder på og tre måneder senere er det en gren med blade på. Det er lidt guddommeligt og meget afhængighedsskabende, siger hun. I dag sidder 51-årige Maureen Sørensen i sit cideri omgivet af mørkegrønne flasker, gæringskar i rustfrit stål, egetræsfade og store hvide plastbeholdere med flere hundrede liter lysebrun væske i. Væsken er på vej til at blive æblecider. Alene i år har Maureen Sørensen 3000 liter æblecider til at fermatiere i cideriet Rakkerpak Cider, og målet er at nå de 8000 liter. Hendes øjne lyser, når hun fortæller om processen og de første mislykkede forsøg på at brygge cider efter de samme principper som naturvin – en naturlig proces uden tilsat sukker eller sulfit for at stoppe gæringsprocessen. - Det smagte ganske forfærdeligt, men al begyndelse er jo svær, griner hun.  40 timer om ugen I dag har Maureen Sørensen lært sig selv at lave cider. Hun har fuldtidsjob som projektleder i virksomheden Frontmatic i Skive. Derudover skyder hun på, at hun bruger cirka 40 timer om ugen i højsæsonen på sin fritidsinteresse – at lave cider. Det tager tid at hente og plukke æbler i sæsonen og holde sig opdateret og forfine fermenteringsprocessen – for ikke at tale om hvor meget tid, det kræver at få cideren solgt. - Der er meget administration i det. Jeg sælger flere slags cider, der smager vidt forskelligt. En del restauranter og specialforretninger sælger mine varer, men det kommer ikke af sig selv, forklarer hun. Det giver en stor tilfredsstille at arbejde med noget fysisk, mener Maureen Sørensen. Foto: Jane Gisselmann Crowdfunding Sidste år gjorde hun derfor brug af crowdfunding hos Coop for at få solgt et stort parti cider, før det var brygget. Det lykkedes over al forventning, og om få dage bliver de 364 flasker, der blev solgt, hentet af de forventningsfulde købere.  Håbet er, at cideraktiviteterne på sigt bliver en så levedygtig forretning, så Maureen Sørensen kan gå ned i tid på sit arbejde og se lidt mere til sin mand Stig, der er gymnasielærer og deres to næsten voksne døtre. Indtil det sker, glæder Maureen Sørensen sig over at arbejde med noget, der gør hende glad. - Det er så anderledes at arbejde med æbler. Det er fysisk på en helt anden måde, end projektledelse. Det kan jeg rigtig godt lide, fastslår hun.  Alle æbler er dejlige, men det bedste er nu Filippa, mener indehaveren af Rakkerpak Cider, der er begejstret for æblemissionen i Rødding - Æblets by i Salling. Foto: Jane Gisselmann