Skive Kommune har udarbejdet en stiplan for kommunens naturstier. Stiplanen er et planlægningsværktøj, der gør status over de eksisterende naturstier og tilhørende friluftsfaciliteter i Skive Kommune. Stiplanen beskriver også nye naturstier, der ønskes etableret.
Planen giver indsigt i, hvem der vedligeholder de forskellige naturstier i kommunen, og hvad planerne er for de eksisterende stier.
Høringssvar
Stiplanen var i høring i 8 uger frem til den 5. september 2021. Der kom mange gode bidrag og forslag til nye stier. Alle høringssvar er gennemgået, og i den endelige plan er de prioriteret sammen med de stier, der var lagt frem i høringsforslaget.
Realisering
Stiplanen kommer nu til at fungere som et oplæg til kommunens indsats på stiområdet, og arbejdet med at forbedre af eksisterende stier samt realisering af nye stiprojekter vil ske over de kommende år.