Ruten starter ved Wash Power Arena (Glyngøre Hallen) Ringvej 24, Glyngøre, 7870 Roslev.
Over Ringvej og igennem den lille skov, hvor der er skyttegrave fra 1. verdenskrig. Over Ringvej igen og lidt nedad Fyrrevej til Vanddalen, her er der en fantastisk udsigt over byen og fjorden.
Gennem byparken og ud på Bredgade. Herfra med lille sti ud til vandet, hvis der højvande må man bliver på Bredgade og videre til Brugsen og havnen, hvor Kassehuset, Oesterbar og Limfjordens Hus rundes.
Derefter omkring havnen til Saltkassen og videre med Planestien, der starter med solen på plænen udfor Museet.
Ruten fortsætter op i Halkhoved skov indtil søen, hvor man drejer til højre og op til Sæbyvej, som følges indtil man krydser Durupvej og videre forbi Katmose - en smuk sø.
Herefter fortsætter man til man når Lyngvænget. Herfra går man gennem Priess skoven til Strømhuse og op til Visdal. Herfra følges fortov/cykelstien til Strandvej og op ad trappen ved nr. 27A og op ad trappen til Lyngen.
Herfra mod venstre op ad Bakken og med den lille sti på højre hånd om til Skovbrynet til nr. 13, hvor der er en lille sti på højre hånd op til hallen. Inden P-pladsen er der en formidabel udsigt udover skolen og Glyngøre.
Har du spørgsmål?KontaktCamilla Bakbøl Foreningskonsulent og projektleder - Bevæg dig for livet, SkiveE-mail: cbak@skivekommune.dkMobil: 6014 6157