Ved Grynderup Sø ligger der fugletårne ved Grynderupvej og ved Bystedmøllevej.

I 2011 blev naturgenopretningsprojektet Grynderup Sø gennemført, og der er nu en sø på ca. 140 ha. Der har hurtigt indfundet sig et rigt fugleliv, som blandt andet kan iagttages fra nyopførte fugletårne. Der er bygget tre fugletårne ved søen - to, der ligger side om side ved den sydlige del af søen ved Bystedmøllevej og ét ved den nordlige del af søen ved Grynderupvej. Du kan se, hvor de ligger på kortet herunder. GPS koordinater til fugletårnet ved Grynderupvej: WGS84 56°47'28.8"N 8°56'54.0"E GPS koordinater til fugletårnene ved Bystedmøllevej: WGS84 56°45'42.0"N 8°56'5.4"E Der er desuden etableret en trækfærge i den nordlige del af søen, hvilket også fremgår af kortet, og der er anlagt stier rundt om søen. Grynderup Sø folder - åbner i nyt vindue (PDF-fil)