I den østlige del af Skive Kommune ligger Virksund, hvor der er både strand og lystbådehavn. Stranden har haft Blå Flag siden 2014.

Virksund Strand ligger rigtigt skønt med udsigt til blandt andet Ulbjerg Klint på den anden side af sundet. På den del af stranden, der er Blå Flag strand, er der småsten og skaller, og vandet er ikke så dybt. Man skal cirka 70 meter ud i vandet, før man når til en dybde på 2 meter. Ved odden er der sandstrand, men hvis man vælger at bade her, skal man være ekstra forsigtig, da der hurtigt bliver meget dybt. I Virksund er der både lystbådehavn og campingplads, og der er cafeterier og toiletter. Man kan parkere tæt ved stranden, og man kan komme til Virksund med bus fra Skive. Vandreruter Stranden er udgangspunkt for flere vandreruter. Virksund - blå rute (Udinaturen.dk) Virksund - gul genvej (Udinaturen.dk) Virksund - rød genvej (Udinaturen.dk) Arrangementer om sommeren I løbet af sommeren er der hvert år arrangementer med naturvejleder Jesper Nielsen Krogh på alle Blå Flag lokaliteter i Skive Kommune - se, hvornår han kommer forbi Virksund i arrangementskalenderen i linkboksen.